*** 12.12.2017 – KOMMENDE UDSTILLING PÅ
MUSEET ...
… læs nyheden herunder …
*** 08.11.2017 – TEMAUDSTILLING I 2018 ?
… læs nyheden herunder …
*** 22.01.2019 – TRAGISK FORLIS PÅ VEJLE FJORD I
1948 ...
… efter at 4 erfarne sejlere var
taget ud i KDY-15 m² Juniorbåden J-44 ”Kuling”, som ejeren få dage tidligere
havde erhvervet. – Båden kæntrer i det kraftige blæsevejr og Zoneredder Egon
Christensen og Bådebygger Albert Børresen drukner. De findes dog først efter 2
dages eftersøgning, og du kan her læse, hvad der
blev bragt i aviserne i den anledning.
*** 20.11.2018 – FREDERICIA BOAT
SHOW 2019 ...
Fredericia
Boatshow finder sted den 22. til 24. februar og 28. februar til 3.
marts 2019. – Se
åbningstiderne her. – Du får rabat ved at købe din billet på billetexpressen, hvor en endagsbillet koster
kr. 110,- og en partout-billet, der er gyldig alle 7 udstillingsdage koster kr.
170,-.
*** 12.11.2018 – ARKIVDAGEN 2018 VAR EN STOR SUCCES
...
… på de arkiver, hvor vi havde
valgt at deltage. – Fra arkivernes side var der lagt et stort arbejde i
forberedelserne, og antallet af interesserede besøgende var stort. – De fleste besøgende
havde kendt eller kunne kende mange af personerne på de fremlagte fotos, så sammenlagt
blev dagen vurderet som en succes. – I Frederikssund mente museumsinspektøren,
at man nu forhåbentlig kunne finde frem til identiteten af en effekt, som altid
var blevet betegnet som en ”uidentificeret båd”. – Vi har lovet at forsøge at hjælpe
med at finde svaret på, om det kunne være en KDY-15 m²
Juniorbåd, og i så fald hvilket J-nr. den har … – Da båden har lyseblåt
fribord, gætter flere på, at det kunne være J-70 ”Brille”, der er en af projektbådene, der blev bygget i 1944/1945 … –
I så fald vil det være noget af en sensation, men vi får se …
*** 07.11.2018 – GRUPPEFOTO AF MEDARBEJDERNE …
… på Frederikssund Skibsværft
er dukket op, og vi forsøger nu i et samarbejde med Frederikssund Lokalarkiv at
få sat navne på personerne og få resultatet publiceret, så endnu flere bliver
inspireret til at bidrage med oplysninger om navn, fødselsdato og en eventuel
personlig relation. – Kontakt os også meget gerne direkte på juniorbaads.registeret(at)gmail.com . – Oplysningerne vil hurtigst muligt blive opdateret, og du vil løbende kunne klikke ind og se den opdaterede fil via dette link.
*** 06.11.2018 – SNEHVIDE & DE 7 DVÆRGE …
… blev Frederikssund
Sejlklubs store projekt, som skulle skaffe både flere sejlere og
lystbåde ud på fjorden, sat i søen. – I 1944/1945 blev der bygget 8 KDY-15 m² Juniorbåde, hvor 6 af bådene forlods var solgt
til private ejere og 2 (bygget af medlemmerne) blev sejlklubbens ejendom. –
Alle ejerne accepterede, at bådene først skulle tilbydes lokale sejlere og kun
sælges ”udenbys” hvis de ikke kunne afsættes lokalt.
*** 26.10.2018 – ARKIVERNES DAG I SVENDBORG …
… afholdes lørdag den 10.
november, og årets tema er indsamling af fotografier, genstande og gode historier
fra bådeværfterne i Rantzausminde, og alle – bl.a. tidligere ansatte, familie,
naboer, leverandører og andre med relation til værfterne er velkomne. – Husk at
medbringe alt materiale (fotoalbums o. lign.) som kan have vores og andres interesse.
– Kan du identificere og sætte navn på nogle af disse personer, der var på
værftet i 1955? – Skriv til juniorbaads.registeret(at)gmail.com. – JUNIORBAADSREGISTERET håber, at der også vil
fremkomme materiale, der omhandler introduktionen af de nye KDY-15 m² Juniorbåde, af glasfiber, som Ejvind
Henningsen støber og som i 1977 blev prøvesejlet på Svendborg Sund. – Hvem er personerne på dette foto? og hvem deltog som
besætning i Niels Christiansens båd J-345? – Oplysninger om og fotos fra
apteringen af bådene i det tidligere frugtlager på Rantzausmindevej 9 (er revet
ned) modtages også gerne.
Tid: lørdag de 10. november
10:00-14:00
Sted: Egense Forsamlingshus
Skovsbovej 338, 1. sal – 5700
Svendborg
Arrangementet er gratis – Læs mere her.
*** 25.10.2018 – ARKIVERNES DAG I FREDERIKSSUND …
… afholdes søndag den 11.
november, og årets tema er indsamling af fotografier, genstande og gode
historier fra Frederikssund Skibsværft, og alle – bl.a. tidligere ansatte,
familie, naboer, leverandører og andre med relation til værftet er velkomne. –
Husk at medbringe alt materiale (fotoalbums o. lign.) som kan have vores og
andres interesse. – JUNIORBAADSREGISTERET håber, at der også vil
fremkomme materiale, der omhandler det spændende projekt Snehvide og de syv små dværge, der i 1944/1945 blev iværksat
med formålet at fremme juniorsejlsporten i Frederikssund-området ved bygningen
af 8 nye KDY-15 m² Juniorbåde.
Tid: søndag den 11. november
13:00-16:00Sted: Jernbanegade 24, 3600
Frederikssund
Arrangementet er gratis – Læs mere her.
*** 23.10.2018 – ARKIVERNES DAG ...
… afholdes hvert år medio
november af en stor del af de danske Stads- og Lokalarkiver. – I 2018 er et af
temaerne for indsamlingen af materiale: ”værfter og bådebyggere”, og flere arkiver
har vist interesse for et samarbejde, så vi kan nå ud til danskere, hvis familie
har eller har haft kendskab til og materiale fra skibsbyggerne. – Vi fokuserer
naturligvis på oplysninger og materiale relateret til KDY-15
m² Juniorbådene, men al det indsamlede materiale overleveres naturligvis
til det lokale eller det mest relevante arkiv, så det bliver bevaret for
eftertiden …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZKBifUppjRMyzj1yt-01nQoOMEnLiiRM5WfGFsoMdhKYg6dPh6uyKXMTohpF7ZZ2ouUAfRR-zNO4o9W5r-oc91Tp0KhYL9RzN4SUU9Tb5FjspTu4jE9RhCZE2oL0nJ5RUnOrGRyI09Yo/s640/B-78-4-2018-1002-Samso-J-142.png)
*** 02.10.2018 – EFTERLYSNING AF J-142 I
SAMSØ-POSTEN ...
Da denne båd indeholder en helt
fantastisk historie om en dansk eksportsucces, gør vi nu endnu et forsøg på at
finde båden og nogle af de mange sejlere, der efterfølgende har sejlet i båden.
Det kunne jo også være ganske interessant, hvis båden kan lokaliseres og endnu
bedre, hvis den fortsat er ”i live”. – Vi ser derfor frem til at modtage alle
dine informationer om dit kendskab til båden og dens historie … – Læs her
en printvenlig udgave af efterlysningen.
*** 02.10.2018 – EFTERLYSNINGEN BRINGES TILLIGE ...
… på https://da-dk.facebook.com/avisensamsoposten/.
*** 02.10.2018 – J-142 ER TILSYNELADENDE SET I
2013 ...
… og vi håber nu at komme i kontakt med såvel den nuværende ejer som båden …
*** 03.10.2018 – TAGE MINDES TURENE I BÅDEN SOM
JUNIOR ...
… og sejler fortsat i dag som ”single-hand-sejler”
– Læs mere her.
*** 20.09.2018 – DIGITALISERINGSVÆRKSTED ÅBNER I
DAG ...
*** 19.09.2018 – EN OLYMPISK SEJLER-LEGENDE HAR
FORLADT OS …Klaus Baard Baess * 10.11.1924 † 16.09.2018 er
ikke længere iblandt os. – Klaus blev medlem af Skovshoved Sejlklub og fik sin
grundlæggende sejleruddannelse i klubbens KDY-15 m²
Juniorbåde samt i KDY’s allerførste Juniorbåd J-1, som faderen Baard
Baess i 1936 købte til sønnerne Jørgen og Klaus, og de havde mange skønne
stunder på Øresund og på ture til bl.a. Hveen. – Klaus sejlede tillige W-båd og
Drage og det blev senere til en flot bronzemedalje i Dragen ”Snap” ved de Olympiske Lege i 1948 i Torquay sammen med brødrene William_Berntsen
og Ole_Berntsen.
*** 21.09.2018 – NEKROLOG …
*** 04.09.2018 – SÆRUDSTILLINGEN OM JUNIORBÅDEN …
*** 03.09.2018 – KDY-15 m²
JUNIORBÅDEN – ARTIKLEN FORTSÆTTES ...
*** 19.06.2018 – JUBILÆUMSREGATTA 2018 ...
*** 02.06.2018 – KDY-15 m²
JUNIORBÅDEN FYLDER 90 ÅR
...
I anledning af jubilæet
bringer Svendborg Amatør Sejlklub i maj/juni-nummeret
af Amatørsejleren en artikel (klik på linket ”Klubblad”), og J-99,
som i dag tilhører Danmarks Museum for Lystsejlads, og som i perioden 1959 –
1976 var hjemmehørende i Svendborg, er omtalt. – Museet etablerer i forbindelse
med 90-års-jubilæet i år en temaudstilling om KDY-15
m² Juniorbåden.
*** 19.05.2018 – MUSEUMSLEDEREN ”FORLADER POSTEN”,
MEN ...
… fortsætter som frivillig
museumsleder på museet. – Efter lang tids usikkerhed bringer FYNS AMTS
AVIS endelig nyt om, hvad der foregår bag de tykke mure på
Frederiksøen. – Det er meget overraskende, at Svendborg Kommune ikke for længe
siden har forlænget lejemålet med museet og på den måde sikret sig, at museet
forbliver som en værdifuld perle i den gamle søfartsby. – Hvis bystyret ikke
snart får taget action, risikerer byen, at museet finder en anden værtsby, der forstår og sætter pris på
den værdi, som museet har for byen …
*** 19.05.2018 – EN UDVIKLINGSPLAN ...
… udarbejdet af Hans Fokdal,
Svendborg, Per Risvang, Aarhus og Flemming Frederiksen, Svendborg blev fremlagt
på musumsforeningens generalforsamling i april …
*** 26.05.2018 – LYSTSEJLADSMUSE-ET ÆNDRER KURS …
*** 05.06.2018 – EN USIKKER FREMTID …
… sådan lyder de dystre
udsigter fra MIN BAAD, og samtidig fremhæves
problemet med, at Svendborg Kommune ikke ønsker en længerevarende lejeaftale
med museet …
*** 27.04.2018 – NYT OM SÆRUDSTILLINGEN ...
Danmarks Museum for Lystsejlads afslører
nu, at særudstillingen om KDY-15 m² Juniorbådene
sættes op primo juni, når de sejlende både er klargjort og er søsat.
*** 27.02.2018 – HISTORIEN OM KDY-15 m²
JUNIORBÅDENE ...
***
16.02.2018 – H.K.H. PRINS HENRIK ER GÅET FRA BORDE ...
H.K.H.
Prins Henrik, der siden 1996 har været protektor for Danmarks Museum
for Lystsejlads, udåndede sent onsdag aften. – Da J-99 den 11.
juni 1967 blev søsat fra John Madsens værft i Strandhuse i
Svendborg, havde vi den store ære, at det nygifte ægtepar
Kronprinsesse Margrethe og Prins Henrik passerede forbi på
kongeskibet Dannebrog, hvorfra de fra soldækket vinkede til os. –
Vi følte os meget beæret over, at brudeparret var stået tidligt op
for at overvære vor stabelafløbning, og det blev alt i alt en både
minderig og historisk dag for både os og for båden, der i 2005 blev
doneret til Danmarks
Museum for Lystsejlads.
– Båden havde siden de sidste år i Hellerup Sejlklub haft
lyseblåt fribord, men inden klargøringen til denne sæson foreslog
min far, at vi ændrede farven til ”kongeblå”, og det var som
om, at der havde været en bagtanke med dette farveskift, når vort
royale brudepar nu i dag pludselig skulle overvære og være en del af søsætningen. – www.fyens.dk
fortalte i dag om begivenheden på Søsiden
– Se og læs nogle
af avisartiklerne fra dengang.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiokquVX4PRanT0TxzGeGsl2GI3zk1xcQXK6nmCXgNxJSfDxImB1XHMAXPJeUCbFBPhY9vB_BUQtFDMjgGLBbWw6zv3ohrmI9DzBiaI3ohEYl201F3CSHfwiV_q45-gpSAdVkK2W9yz4og/s200/B-80-1-2018-0217-FAA-Trykt.jpg)
***
06.02.2018 – EN BÅDEBYGGERS GENSYN MED SINE FØRSTE SEJL ...
Mogens
Christiansen var i 1947-1950 i lære som bådebygger hos John Arthur
Madsen i Strandhuse i Svendborg, og da han var udlært, byggede han i
1950/1951 i sin fritid J-175 ”Jill”
på værkstedet til sig selv. – Det var noget af en udskrivning, da
ugelønnen på kr. 12,- ikke rakte langt, men med et lån på kr.
600,- fra en af hans brødre blev sejlene bestilt hos sejlmager Erik
Hansen på Thurø.
Lærketræet,
der blev anvendt til båden var heller ikke billigt, men det var til
gengæld højkvalitetstræ uden knaster, og det skulle oprindeligt
have været anvendt til bygning og reparation af den tyske
krigsmarines minestrygere af træ. Men det var nu til overs og derfor
billigt til salg, efter at værftet efter krigen var blevet
beslaglagt af de danske myndigheder. – Lærketræet, der blev købt
af skibstømrer Gerlach Borgermann på Svendborg Yacht- &
Baadeværft i Gammel Hestehauge, afhentede Mogens og John Madsen, og
de sejlede det selv på John Madsens pram til Strandhuse.
Sejlene
dukkede i foråret 2016 op på Djursland, hvor en
Juniorbåds-entusiast ønskede at få dem bevaret for eftertiden. Han
havde i alt 4 stel gamle stel bomuldssejl fra forskellige historiske
Juniorbåde, og disse blev i sommeren 2016 udlånt til KDY under
150-års-jubilæet, hvor de udsmykkede Nordbjergs store hal – Se
nyheden den 4. juli 2016.
Da
Mogens i januar blev gjort bekendt med, at sejlene var blevet doneret
til Danmarks
Museum for Lystsejlads
på Frederiksø i Svendborg, og at de i øvrigt også skal indgå i
den særudstilling, der p.t. planlægges i anledning af bådtypens
90-års-jubilæum, opstod der straks et stort ønske om snarest
muligt at gense disse. – Det var derfor i dag en stor dag for
Mogens, og udover at gense sejlet blev det tillige til et møde med
flere tidligere kolleger og venner, der i dag bidrager som frivillige
på museet.
*** 09.01.2018 – EN CHOKERENDE MELDING RAMTE I
DAG ...
… og det er foruroligende, at
museets museumsgenstande udelukkende vurderes med ”bådebyggerøjne” og ikke med ”museumsøjne”.
– Vi frygter nu, at J-99 blot ender som flere andre af museets effekter og
bliver destrueret: ”hugget op”, brændt eller blot bortskaffet som ”museums-skrot”!
– Der efterlades ingen spor om effekternes skæbne i museets liste over
effekterne, men man kan blot konstatere, at effekterne ikke længere er at finde
på museet …
*** 12.12.2017 – KOMMENDE UDSTILLING PÅ MUSEET ...
Årsskriftet for Danmarks
Museum for Lystsejlads beretter om den
planlagte særudstilling i anledning af Juniorbådens 90-års jubilæum.
– Hvis du ønsker at følge restaureringen af J-99, vil vi opfordre dig til at
blive medlem af museets støtteforening (det koster kr. 250,- om året), da du
dermed har ubegrænset adgang til museet i 2018 – museet har nu åbent hele året.
***
08.11.2017 – TEMAUDSTILLING I 2018 ?
Danmarks
Museum for Lystsejlads ejer jo et par KDY-15
m² Juniorbåde,
og det er tanken at fejre 90-års-jubilæet med en temaudstilling,
hvor omdrejningspunktet for udstillingen i de næste par år bliver
renoveringen af en af disse både. – Ud over at skabe liv på
museet, vil disse aktiviteter helt sikkert sætte fokus på de unges
muligheder for at starte sejlerkarrieren i f. eks. denne berømte og
klassiske bådtype, og vi er klar til at hjælpe med oplysninger om
mulighederne for at blive ejer af en af de både, der kan anskaffes
for en relativ billig penge. – Kontakt os via
juniorbaads.registeret(a)gmail.com.
***
06.11.2017 – 90-ÅRET FOR DE FØRSTE JUNIORBÅDE ...
Det
er velkendt, at størstedelen af danske sejlere – herunder
elitesejlerne – har fået deres grunduddannelse indenfor
sejlsporten i en KDY-15
m² Juniorbåd,
og langt de fleste har fortsat en helt speciel passion for båden. –
Fra 1930 og fremefter indføres Juniorbåden i mange danske
sejlklubber, og efterhånden blev bådtypen udbredt til hele Danmark,
og den blev dermed ”redskabet” til at lære såvel godt
sømandskab som kapsejladsregler. Den har ligeledes været med til at
give en masse skønne oplevelser og godt kammeratskab med andre
juniorer. – Omkring 80 sejlklubber har i kortere eller længere tid
haft Juniorbåde, og Hellerup Sejlklub har rekorden med 39 både over
en næsten 50-års periode. I årevis havde man konstant 12 både,
men der skulle jo også noget udstyr til, når man havde over 200
juniorer, der skulle prøve kræfter med det våde element.
Selvom
alle både siden 1928 havde fået tildelt et J-nr., som sejlet skulle
mærkes med, var det først i 1948, at de første både blev målt og
af KDY fik udstedt et officielt klassebevis. – J-119 fik som den
første fik udstedt et klassebevis den 21. april 1948, men i de
følgende måneder kom flere til. – Der var dog en del både, der
ikke overholdt målene, og de kunne derfor ikke få klassebevis. –
I Hellerup
Sejlklubs juniorblad Junior Jollen i maj 1948
bringes den første liste over de Juniorbåde, som man på dette
tidspunkt havde kunnet lokalisere.
***
04.11.2017 – JUNIORBÅDENS TILBLIVELSE I 1928 ...
I
1920-erne diskuterede man mulighederne for fremtiden for juniorerne i
Kongelig Dansk Yachtklub (KDY), og ”på
et
Medlemsmøde (i 1927) gik Fuldmægtig Sv.
Aage Jøhnke stærkt
ind for Oprettelsen af en Juniorafdeling
for
derigennem at tilføre Klubben Ungdom. Man havde fundet et Par
velegnede Juniorbaade, som kun kostede ca. 1800 Kr. Stykket. Et
Udvalg blev nedsat (om Juniorbevægelsen se den særlige Redegørelse
senere). Paa Klubbens Generalforsamling den 10. December (1927)
vedtoges det at give Bestyrelsen Bemyndigelse til forsøgsvis at
oprette en Juniorafdeling”.
– Læs mere her.
– De 4 nybyggede både blev søsat 1. maj 1928, og i en artikel i
Berlingske
Tidende 5. maj 1928 kundgøres det, at bådene vil blive demonstreret
søndag eftermiddag.
***
02.11.2017 – STJÄRNBÅTENS INTRODUKTION I SVERIGE ...
I
1913 udskrev Göteborgs_Kungliga_Segelsallskap
en konkurrence om en ”udlodningsbåd” i selskabets
juniorafdeling, og af de 3 indleverede forslag valgte man Jan ”Janne”
Jacobssons forslag med pojkbåten ”Rymlig”.
Båden skulle fuldt sejlklar kunne leveres for 500,- svenske kroner.
– De første 15 både blev imidlertid først ordret i oktober 1927
til levering i maj 1928, så det vil vi betegne som det retmæssige
fødselsår for denne bådtype, selvom den først i 1939 bliver den
benævnt ”Stjärnbåten” af Svenska Seglarförbundet og antaget
som entypebåd. – Læs Stjärnbåtens
historie her.
– I 2015 blev den seneste Stjärnbåt
registreret som nr. 535
***
28.10.2017 – ”DEN LILLE SEJLSPORT” I DANMARK ...
Den
første danske ”entypebåd” ”Mågen”,
som Alfred_Benzon_(1855-1932)
konstruerede i 1910, blev starten på ”den lille sejlsport”, hvor
mange ikke formuende danskere nu fik muligheden for at få udlevet
sine drømme samt få nogle skønne oplevelser langs de danske
kyster. – Der var dog fortsat et stort behov for, at sejlsporten
også blev mulig for de unge sejlere, og i KDY kom inspirationen i
1920-erne tydeligvis fra Sverige, hvor man i en del år havde puslet
med tanken om at etablere en Juniorafdeling ved implementering af en
”Pojkbåt”.
*** 16.03.2017 – SÅ SKETE KATASTROFEN !
Dropbox-teamet har formået at
generere en total katastrofe for alle de Dropbox-brugere, der videreformidler
oplysninger ved hjælp af ”public files”. Alle links på denne site blev i nat gjort
”invalide”, og dermed kan de mange filer ikke længere findes/læses. Der vil kun
være én mulighed for at retablere de invalide links, og det vil være et kæmpe
arbejde, som i givet fald vil tage flere år. – Som du vil kunne se, er arbejdet
påbegyndt, og vi håber derfor, at du vil have forståelse for, at du i en lang
periode fremover vil få ovennævnte meddelelse op, når du trykker på et af de
mange links. – Skulle du være meget interesseret i at se den pågældende fil, er
du velkommen til at sende en mail, så vi kan retablere de/-t invalide link indenfor
få dage.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlFUvXX0s07NAmak6kyy2_LJIHBYOuP-EY6ARwpRvBmdSc5l87-6SHw1BxlKnpITfHkHclO-_SgQZsVYgRJp3PchNbBYgbPndkJ59vppReNPMbqs8eOoDJvh_lveVMq8ACZXvJaeJsdfk/s640/B-81-4-2017-0305-Boatshow.JPG)
***
05.03.2017 – EN VELLYKKET MISSION I FREDERICIA …
BOATSHOW-2017 blev en
meget positiv oplevelse, og da mange supportere og udstillere ydede
hjælp med trykning, ophængning af postere og fremlægning af
brochurer, lykkedes det at komme i kontakt med rigtig mange, der er
interesseret i projektet, ligesom det også er lykkedes at få
kontakt med flere nuværende og mange tidligere ejere af KDY-15
m² Juniorbådene. – Vi håber tillige, at mange af vore
”supportere” fortsat vil medvirke til at udbrede kendskabet, og
at dette vil medvirke til at få bevaret historien om vor
klassebåd samt vor kulturarv. – Vi håber, at den store interesse
vil resultere i mange nye henvendelser …
Vore postere på
”TIL-SALG-TAVLEN” har
forhåbentlig inspireret nye sejlere til at henvende sig, så vi
(GRATIS !) kan hjælpe med at få en af
bådene videre til en ny sejler.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXrMXsM6PbTybFuIrwy2u0_DN1uchEr4eqob9FN3QNrbOdTA-z79ozUHyBg58trr_TL19vjsAOHWqKSHvhm9zdVqvzLvSUUr71TQKrLw7gS6sgYMGjymBilHFj2hzJ-63xE5u4NzJWWO4/s640/B-81-5-2017-0302-Boatshow.JPG)
***
02.03.2017 – KURS MOD FJERNE KYSTER ...
Torsdag er ”Ungdommens
eftermiddag”, og Emil
Midé Erichsen er det helt store trækplaster på scenen. Emil har på en
eminent måde tilegnet sit foredrag til alle de unge længselsfulde
efterskoleelever, der er mødt op, og selv om alle har fulgt med i HAVANA's
verdensomsejling, får vi serveret en intens og nærværende skildring (krydret
med korte videoklip) af oplevelserne og ikke mindst bevæggrundene for turen, så
turen føles endnu mere nærværende. – Emil slutter af med at pointere, at det
skal være lysten til at sejle og til at opleve verden, der driver én, så uden
den, vil der ikke blive tale om en næste tur! – Vi er helt sikkert mange, der
lever med håbet om, at Emil og hans brødre vil gå i deres farfars ”fodspor”, så
vi får flere spændende beretninger, og så mange nye unge danske sejlere
fremover inspireres til at blive en del af sejlerlivet … – En første smagsprøve
kunne jo være en start i en KDY-15 m² Juniorbåd,
der måske kunne blive en inspirationskilde til din første verdensomsejling, og
er du mere til kapsejlads, vil båden helt sikkert kunne give dig den
grundlæggende uddannelse … – der er uanede muligheder …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6ugsTHCilFN8hQPRtlNUMRUhE1ZGwBTJemegS33dqOFNDqcUz3cwVZuIHjViJPYPBkJY41LCjbSRzhnv78631SZRKn_2N6ty3aVIQa2cdyIkaCO-QVLOFpsx1HyuxzamjmAZ0RRkbzms/s640/B-81-6-2017-0224-Boatshow.JPG)
***
24.02.2017 – MØD OS PÅ BOATSHOW 2017 I FREDERICIA …
Bådmessen
i Fredericia åbnede i dag, og flere udstillere giver support til
projektet ved at give plads til vor poster, og på mange stande vil
der være mulighed for at få vor brochure. – Dansk
Drone Netværk
har mere end 100 droneoperatører over hele Danmark, og dermed har
alle sejlklubber nu muligheden for at bringe direkte billeder fra
kapsejladserne på TV-skærme på land, og dermed bliver sejlsporten
publikumsvenlig. Dette kan tillige optages og tilbydes til
TV-stationer. The
Yacht Club,
der også udstiller på messen, har fået produceret en flot video,
som viser et godt eksempel på anvendelsen af droneoptagelser (tryk på
”PLAY”).
Ring
(du finder vort telefonnummer ovenfor) hvis du ønsker at møde en af
os, og skriv meget gerne til os
(juniorbaads.registeret(at)gmail.com),
hvis du har oplysninger, som ikke allerede findes i registeret, eller
hvis du har et ønske om at få fingrene i en KDY-15
m² Juniorbåd.
Foto:
Andreas Bastiansen
***
27.01.2017 – BEVARELSE AF JACOBSENS PLADS SOM EN KULTURPERLE ...
De seneste dages
polemik på fyens.dk
er meget overraskende, og det er skandaløst, at Fonden
Jacobsens Plads ligefrem har arbejdet med et projekt for at
sælge Jacobsens Plads til boligformål. Specielt når det er stik
imod fondens formål samt det som Svendborg Komune har skitseret som
fremtiden
for Troense Skipperby.
Som det fremgår af
Fyns Amts publikation fra 2002 Fynske
kystmiljøer er Jacobsens Plads i Troense ”den
eneste af de gamle primitive fynske skibsbygningspladser, som er
bevaret og den er en umistelig del af skipperbyen Troenses
kulturmiljø, men den kræver renovering.” – Det
foreslås tillige, at der søges EU-støttemidler til projektet. Hvad
er der sket i de seneste 15 år ? – Det er jo oplagt, at pladsen
kunne gøres til en del af Danmarks Museum for Lystsejlads, hvor man
kunne etablere værksteder, hvor nogle af museumsbådene blev sat i
stand, og hvor de efterfølgende kunne ligge ved broerne. – J-99
”Sir Erwin” står klar til at blive den første ...
***
12.01.2017 – KONSTRUKTØREN ERIK SALANDER ...
I
Sjöhistoriska
museet
i Stockholm skulle der angiveligt være bevaret ca. 1.000 tegninger
af Erik Salanders konstruktioner. – Find
åbningstiderne her, og der er fri
entré, men betaling for parkering.
– På Wikipedia er der et
link til en liste med en del af disse,
og KDY-15
m² Juniorbåden
står af ukendte årsager anført som konstrueret (Ejdem – Pojkbåt)
i 1939. – Som det fremgår af tegningerne under NYHEDEN
16.12.2016
er konstruktionstegningerne anført med tegning ”No. 227” dateret
sept. 1926. – Tegningerne blev gennem årene flere gange revideret
i takt med, at der er sket ændringer, men ”tegningsnummeret” er
altid det samme, hvilket tydeligt viser, at Erik Salander har haft en extrem systematik i nummereringen af tegningerne – også
ved revideringerne !
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeyMf8-g970qzVtHsNb2qG9d0sKRh9FRFNmUcpDXhKnr_6Hb4R0VwOjBGSkDzgjmDDuxvrCZDXQxFMh1OktL6d4HGJEa3dAJO8YKYEnj_cFXhu6uwKl-bxMit_1mV748PdnnajdJ8I_6Y/s400/B-82-2-2016-1217-Dropbox-Error.png)
***
17.12.2016 – DID YOU RECEIVE AN E-MAIL FROM THE DROPBOX TEAM ?
Today I
found a
scaring mail from the Dropbox team, and you have probably found the
same in your mailbox. If the public links will be transferred to private links,
you will in the future find above screen message when you click the links on
our site or in our many files informing about the project. As there are today
thousands of public links in thousands of files it will not be
realistic to change all links within the nextcoming years. In the
above mentioned mail this new “feature” is specified as an
“improvement”, but it is clear, that “the Dropbox team” have
no feeling of how Dropbox is used by its users, and especially the
consequenses of this of descision. – It will become a disaster, and
we hope that you will send your protest via
Forum or send an
e-mail, and that this will enable us to change the descision. –
If you receive a response from Dropbox please send us info, which
will be kept confidential …
***
16.12.2016 – BYGGETEGNINGER ER BLEVET DONERET ...
Vi har fået et helt
sæt byggetegninger doneret, og de er nu tilgængelige via links
nedenfor. – Tegningernes mål fremgår af filteksterne.
***
07.12.2016 – EN OLYMPISK SEJLER-LEGENDE HAR FORLADT OS ...
***
20.11.2016 – FREDERICIA BOAT SHOW 2017 ...
***
16.11.2016 – INFO OM DELTAGERE I MESTERSKABERNE MANGLER ...
… og vi søger derfor om hjælp til at få indsamlet
deltagerlister, resultatlister og avisartikler fra mesterskaberne. – Du kan her
finde oplysninger om Danmarksmesterskaberne, og vi ser frem til
din tilbagemelding, hvis du ligger inde med yderligere oplysninger, som endnu
ikke fremgår af registeret. – Under hvert DM/KM er der i de fleste tilfælde et
link til artiklerne fra det pågældende års mesterskab. – Skulle du ønske at
komme i kontakt med dine ”gamle” sejlerkammerater, skal vi gerne assistere,
såfremt vi har deres nuværende kontaktoplysninger.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiV26rwjrGjBmOeIpvx7zutgJyTl-k7nXFN61x2-pN1WP79LxzQOEbDb42yfHTJ4Vh9q13HvK7VCP2y2sMmPlcsYdl5QYMPizIbG3t4mvaP3j4OO-fC0wKVq5t84TzXFW1_uyUsZCA3RKA/s640/B-82-7-2016-1014-Museet.png)
***
10.10.2016 – MUSEET HAR NU ÅBENT HELE ÅRET ...
Vær
opmærksom på, at Danmarks
Museum for Lystsejlads i Svendborg
nu har åbent hele året, omend det ikke er hver dag. – I
efterårsferien (uge 42/2016) er entréen reduceret, så du kan tage
hele familien med på det spændende museum til en overkommelig pris
… – Udover at opleve de mange interessante effekter og det
arbejdende værksted kan de mindste bygge deres egen træbåd på
kajen foran museet, og for større børn er der mulighed for at prøve
sejlsimulatoren – læs mere i magasinet
mitsvendborg.dk – oktober 2016
…
–
Et medlemskab af
museets støtteforening giver dig adgang hele året, og det årlige
kontingent er kr. 250,-. – Send en mail med dit navn og kontaktdata
til ulla-britt@bentlyman.dk.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgRu9Ydql30xs6vkUpKeu9RcUjfydNiXjHXfbqBMXWTTurK1bNFeMwvM4cS4Z3dIaMl2NMSbAQupPJMRxmJz4ZpqqrU5V5awF3Xk3pYZNOf7wvzq4Lvrf7bAtCyY5slJr90A2c8lZPMpg/s640/B-82-8-2016-1007-JJ-Forsider.png)
*** 07.10.2016 – EFTERLYSNING AF JUNIOR-JOLLEN …
Mange har meldt positivt
tilbage på muligheden for at tilgå HELLERUP
SEJLKLUB's Junior-blade JUNIOR
JOLLEN, som siden foråret 2014 har været tilgængelige. – Desværre er
samlingen ikke komplet, så vi håber, at du vil udlåne et eller flere af disse
numre et par dage – du skal nok få materialet tilbage igen:
1964: December + 1966: April +
Maj + November + 1968: Maj + 1970: November
1972: Januar + 1978: Marts +
1979: November + December
1981: Februar + Marts + Maj +
Juli + September
1982: Januar + April + Juni +
August + Oktober + December
1983: Januar + Maj + December
+ 1985: Maj + Oktober + 1995: Januar + Februar
Kontakt os på juniorbaads.registeret(at)gmail.com.
***
25.09.2016 – ENDELIG FLERE OPLYSNINGER FRA FLENSBORG …
Først for nylig
lykkedes det på Dansk
Centralbibliotek for Sydslesvigs web site at
finde spor om Flensborgs
danske Juniorsejlklub, og det kunne nu se ud
til, at det måske vil være muligt at komme tættere på oplysninger
om etableringen af klubben samt bådenes relation til denne. En
henvendelse til Centralbiblioteket blev særdeles hurtigt besvaret
positivt, og vi fik tilsendt al materialet som en scannet fil,
hvilket vi er meget taknemmelige over. Desværre har materialet lidt
af en vandskade, men der er dog dokumenter, der beskriver en del om
starten på klubben, og det er klubbens formand Frederik Dinsen
Hansen (lærer på Duborg-Skolen 1933-1939), der har testamenteret
materialet (og i øvrigt også sit privatarkiv)
til Centralbiblioteket. – Arkivchefen var også så venlig at
informere om, at det nu er muligt at søge on-line
på artikler i Flensborg Avis. – Det kræver,
at man opretter en personlig profil, men det er efterfølgende (også
som ”ikke-abonnent”) gratis at søge i alle aviser. – Via dette
link vil du fremover kunne finde frem til alle de oplysninger om
Flensborg-bådene, som vi har kunnet finde. – Kan du bidrage med
yderligere oplysninger, er vi naturligvis meget interesseret, og du
bedes venligst kontakte os på juniorbaads.registeret(at)gmail.com.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjic-tMZ08PhQcrOR74Qz3kqs67TRNxHgwyZrPFmwLsMYFbsZFneoJH63g1lepIy8UnRjfzefIV-pgpPGV22OLGOAQ50ht0ws3kF1Kn8IDNQmF-EXOEAKemrxuO7O5DZ4gQCUZcektzxto/s640/B-83-1-2016-0915-Mediestream.png)
***
15.09.2016 – NY MULIGHED FOR AT FINDE ”NYT” OM JUNIORBÅDENE …
Den
nye søgetjeneste MEDIESTREAM
giver
nu mulighed for at søge efter artikler i størstedelen af Danmarks
aviser. Det er dog således, at det kun er aviser, der er ældre end
99 år, som kan læses på sin egen PC, men på Det
Kongelige Bibliotek,
Statsbiblioteket
i Århus
og på Det
Danske Filminstitut
kan man søge og læse i alle aviser – også de nyeste. –
Medbring et USB-stik og gem dine skærmprint, så du kan arbejde
videre med teksten, når du kommer hjem. – Desværre er Flensborg
Avis endnu ikke en del af MEDIESTREAM,
så nu må vi finde en anden mulighed for at få tilgang til
aviserne.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYCT0HUg-KD2tZvDrBOIfS2PNFcoUaB1fr0sK4t7uZ1Z6vaBQlpSJhQWEl7GPgac_2gweGrlXdqjGUNF43_edIj7ZNzLvXaCtbqhiO5ZZ5E_W3Qt3vsYXvfFCq3TkhduvWMTixhbljGs4/s640/B-85-5-2016-0812-1938-0724-Flensborg.png)
***
12.08.2016 – NYT OM ”FLENSBORG-BÅDENE” …
Efter
lang tids søgen lykkedes det i dag at finde et enkelt spor, der
bekræfter donationen af ”Flensborg-bådene” fra de danske
rederier, og det er overraskende, at der her er nævnt 4 og ikke 3
som tidligere beskrevet. – Oplysningen i denne
notits fra 24. juli 1938
om, at skibsreder Hugo
Marx-Nielsen (tidligere formand for HS) forblev den formelle ejer
af bådene, kan være forklaringen på, hvorfor bådene kom til
HELLERUP
SEJLKLUB
under 2. Verdenskrig. – Vi håber, at denne notits vil kunne skaffe
flere oplysninger frem, så hele historien om bådene kommer frem i
lyset. – Læs også NYHEDEN
19.05.2014
og NYHEDEN
28.11.2013.
***
04.08.2016 – NYE OPLYSNINGER OM MAHOGNI-JUNIORBAADENE …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9ERHhD_nvebdUMP-_8PNi18O6WKYYICzXTjnjGoo9dZAmnp6yM8eihCzAGFXdyaDnsE1BWDiEtzWtInT5vfEkvovCId-7q__pLLx2DRGZXU7scHfUieOJ7duB4fOPyelc-6vE5QGSqbA/s640/B-85-7-2016-0727-A-003.png)
***
27.07.2016 – GREAT INTEREST FOR THE KDY-JUNIORBOAT …
Several
participants of the ORC WORLDS COPENHAGEN 2016 showed an interest in
our beloved KDY-Juniorboat, and some of the Canadian team members of
”Vigna”
(A-003) showed a significant interest and will hopefully help us in
reaching the current owners of the mahogany Juniorboats in Canada …
– J-242 is today based in Skovshoved and is a famous example of
this boat tyype, as it in 1961 was donated to Hellerup Sejlklub,
based on the Olympic Silver Medal won by the Flying Dutchman team
Hans
Fogh
and Ole
Gunnar Petersen
in the Napoli Bay in 1960. – The boat was built by Aage
Walsted
and the name became ”Napoli”
and was a training boat for about 10 years in Hellerup. – In the
search of the american and canadian mahogany Juniorboats we publish
the articles from the 50-ties
and you can as well read most of these in English.
– The mahogany Juniorboats were promoted at exhibitions in both
Toronto and San Fransisco, and there were great interest for the
Danish quality boats. – Please
inform if you have knowledge of the boats, and you can find
information in our
advertisment.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8dKxDh_DLdhs1xJc_2mODddKqM1uCghDCvdnrG3JB-ucw2XFit8LcfDXm6Au8AngCisJmyfb6lmv6CYjczt4XlI1k5tWz2nas3WqtSHeMeuTX60R7ACsZVOTVQwDCk-sI8r8LjIAeuXI/s640/B-86-1-2016-0726-GrindeNyt.jpg)
***
26.07.2016 – GRINDEKLUBBEN BRINGER EN OPFORDRING ...
…
til klubbens
medlemmer om at bidrage med oplysninger. – Vi takker for opbakningen og håber, at mange af
klubbens medlemmer får lyst til at bidrage til projektet. – Du kan
inden længe læse maj-nummeret
af Grinde Nyt her.
***
25.07.2016 – DET ER I DAG 125 ÅR SIDEN …
…
at
Dansk Forening for Lystsejlads fik kongelig bevilling til at ”føre
Navnet Kongelig Dansk Yachtklub”. Bevillingen blev givet af Hans
Majestæt Kong Christian den Niende i forbindelse med foreningens
25-års-jubilæum i 1891.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmmJ3C86gqdjuSK4-1VQdpM2875OY1bWXV3jTXRjwQ9cC6f0xqVJsBtnRU3E4ufrHzEYdILGSqNzVK-BW9rQJ1bvSbI3v7N2kc7miwvmpy99KM8kTbu_Xn6RZm6DcRu3r207RkwBtn6W4/s400/B-66-0-2016-07-15-ORC-STARTS.png)
***
15.07.2016 – ORC WORLDS COPENHAGEN STARTS UP …
This great sailing
event – the greatest ever in Denmark – with more than 130 boats
will begin with registration and measurement, and Sunday July 17th
is planned for practice race. – Monday July 18th
the races will start up, and we hope that the weather will be
supportive with sufficient wind, so the races will be executed as
planned. – We will support the event as volunteers, and we are
looking forward to meet sailors from most of Europe. – Follow
the event by clicking on this link.
***
14.07.2016 – 2 SKÆBNESVANGRE FORLIS I SAMME WEEK-END ...
Vi
håber fortsat, at der kommer oplysninger om og fotos af Ærø-bådene,
og har du sejlet i klubbens Juniorbåd, er vi også interesseret i at
du kontakter os. – Klubbåden J-186 har været en del af Danmarks
Museum for Lystsejlads' samling siden museets
åbning i 1996.
***
11.07.2016 – EN DRØM GIK I OPFYLDELSE
Det var jo håbet (se
nyheden 09.01.2014), at J-292
”Torquay” og J-321 ”Bachelorlill” blev klar og
deltog i årets klassemesterskab for KDY-15 m²
Juniorbåde, men desværre lykkedes det ikke. – Ole B.
Schmidt, der i forbindelse med KDY's 100-års-jubilæum vandt
Øresundsugen for klubejede KDY-15 m²
Juniorbåde i J-292, har dog siden foråret 2014 drømt om at
deltage i år, og denne drøm gik i opfyldelse, idet han fik
muligheden for at sejle J-341 ”Ole” – opkaldt efter vor
store Dragesejler Ole Berntsen.
***
09.07.2016 –PRÆMIEOVERRÆKKELSEN …
I aften er der
festmiddag i Nordbjærgs store hal på havnen, og næsten alle
deltager og overværer præmieoverrækkelsen. – KDY's formand Lars
Ive overrækker præmierne til podieplaceringerne:
1. J-418 – Torben
Pedersen og Lotte Andersson
2. J-413 – Dietmar
Gottke og Jan Henrik Gottke
3. J-436 – Lars V. Mathiasen og Jens-Ole Mathiasen
Senest
opdateret 12.07.2016:
Nyheden om J-418's sejr er nået til Horsens
Sejlklub …
***
09.07.2016 – KLASSEMESTERSKABETS SIDSTE DAG …
Trods gårsdagens
gunstige vejrudsigt stod vi i dag op i regnvejr, så det ser ud til
at blive en våd dag på vandet. Det klarede dog hurtigt op, og 1.
startskud gik som planlagt kl. 10:00, og vinden var 3 m/sek. og
øgedes til 6 m/sek. før 3. og sidste sejlads. – Banen blev derfor
forlænget, så sejlerne fik større mulighed for at få konkurrence.
– Solen havde nu gennembrudt de sorte skyer, og det blev alt i alt
en skøn dag. – Der havde været et par påsejlinger af mærkerne,
men de ”skyldige” havde taget deres straf (360°–vending), så
resultatet blev en ”ren dag”, hvor alle var i havn før kl.
14.00. – De både, der skulle på trailer, kom hurtigt op af
vandet, så alle blev klar til at komme hjem …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjt6leXE6IjEIIikAJTNpmLpHN5vC4kgVlgbeW9aC48V3Wjt7cvXL-1u0Z8SEwoOj7NgpGFivpxjjGAYRsQbhCStcg-iPKgLdMcnNsOPO454MH_KGiPzGVPk9hS3Z6MCPx76xWYUuQDbXI/s640/B-88-7-2016-0708-KDY.png)
***
08.07.2016 – 2. DAG AF KLASSEMESTERSKABET …
… blev præget af et
omskifteligt vejr, og mange dramatiske hændelser på
kapsejladsbanen. – Vejrprofeterne tog heldigvis fejl (igen !), og
det varslede uvejr kom først til Øresund senere på aftenen. Der
var dog sorte skyer på himlen, men dagens 1. sejlads blev som
planlagt skudt i gang kl. 10:00. – 3. sejlads blev skudt af, da
vinden skiftede retning og efterfølgende pludselig lagde sig helt
efter første opkryds. – Efter godt en times venten friskede vinden
pludselig op igen, og næste sejlads kunne skydes i gang, og det blev
til 4 sejladser i dag. – Der var flere tyvstarter og påsejlinger
af mærkerne, og også dommerbåden fik Juniorbådsejlernes
”kærlighed at føle”, da den blev påsejlet – formentlig på
grund af strøm og vindforhold. – Det blev derfor til
diskvalifikation af et par både, og J-418 fra Horsens fører indtil
videre klassemesterskabet. – I morgen er det sidste dag, og
vejrprofeterne har varslet ”tørvejr”, så nu håber vi, at de
for en gangs skyld får ret …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhom6b7jHEh7LvnyTdcqF7yZsTbaM_FpYXybnHVUvgsyWfUEsgBj8gjXO3rqprnRV5cnGm1nEII2Oc3Sw_ejdb9TnW9WKSi5kn2FKekn_iYD_Xuj9P61uCKDp9El_i6clE41CLqc1ymzk0/s640/B-88-8-2016-0707-KDY.png)
***
07.07.2016 – KLASSEMESTERSKABET 2016 …
…
blev
i dag skudt i gang ud for Skovshoved
Havn med deltagelse af det største antal
KDY-15
m² Juniorbåde
i 10 år. – Vejret var tørt, solrigt og med en del vind, så
banelederen udskød starten til kl. 14.00, hvor vindstyrken blev
vurderet til at være acceptabel. – Der var planlagt 2 sejladser,
men på grund af det ideelle ”sejlervejr” blev en 3. sejlads
gennemført. – Morgendagen ser ifølge vejrudsigten mere våd ud,
men man har da heldigvis lov til at håbe, at regnen går udenom
Øresund … (Ovennævnte fotos er fra topmærkebåden).
***
06.07.2016 – ET UVENTET OPKALD HER TIL AFTEN ...
Vi modtog her til
aften et uventet opkald fra Svend Peter Bang Hansens søn, der havde
fundet vor efterlysning her på siden. – Sønnen søger efter
oplysninger om hans far og hans værft i Middelfart (se nyheden
17.10.2015), og vi har aftalt at samarbejde om dette. –
Vi modtager inden længe scannede artikler fra de lokale aviser, der
i marts 1956 berettede om den usædvanlige ordre på KDY-15
m² Juniorbådene af mahogni, der skulle eksporteres til San
Fransisco i USA. – Mere følger, når vi ved mere …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8UK2Bl4Av4bxOw8G-SXYDB0TalE9rtCl2NQCVCdpdoB1Ixrp3SNtPyV5sRJaWWV8hybUaPIUz4S-vz4hOr6p0gcgf5Dqi7Fi5BjU2g9WXpzRZHFSPosz7ZxsTNHznI3CfRaevtwfOEUI/s640/B-88-9-2016-0705-KDY.png)
***
05.07.2016 – VELKOMST I SKOVSHOVED HAVN …
KDY's
formand Lars Ive bød her til aften – i tørvejr – velkommen til
alle de Juniorbåds- og Folkebådssejlere, der var ankommet til
Skovshoved Havn for at deltage i mesterskaberne. – Mange både blev
i eftermiddag sat i vandet i noget, der på det nærmeste mindede om
skybrud, og i morgen starter Folkebådene sejladserne om
Danmarksmesterskabet. – Her ankommer den ældste deltagende KDY-15
m² Juniorbåd
J-33 – ”WINDSPIEL”,
som er en af de 3 tyske både, der er tilmeldt … – J-33 blev i
klassens storhedstid regnet for en af Øresunds hurtigste KDY-15
m² Juniorbåde
og i de 20 år, som båden tilbragte i HELLERUP
SEJLKLUB
var bl.a. alletiders mest kendte sejlsportsmand Paul
Elvstrøm
fører af båden.
***
04.07.2016 – KDY HAR PYNTET OP TIL 150-ÅRS-JUBILÆET …
I
forbindelse med sommerens mange jubilæumsaktiviteter i Skovshoved
Havn, vil nogle af aktiviteterne foregå i Nordbjærgs store hal i
den sydlige ende af havnen. – Hallen blev i dag pyntet op med bl.a.
signalflag og 4 gamle stel bomuldsejl (fra tidligere ”kendte”
KDY-15
m² Juniorbåde)
og i 4 forskellige farver: hvid (J-175), gul (J-196),
rød (J-144)
og blå (J-141),
som var "på mode” før i tiden. – Måske kan dette inspirere
alverdens sejlere til igen at få sat lidt mere ”kolorit på
sejlsporten” …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgnhlHpl-_x9M12EMWrhsJPkEOmBu-Z7g0Eq5deQRuYAUtvSX_Pix7oVs5xEdWfMNj1iZxbQkGbmiAvHiMny7sRITfd_OZMrPVskiaSSdv4I6RyyjowiNDplWhE_V3eJY2N7RkbWgiG208/s640/B-80-9-2016-0702-Finns-baade.jpg)
***
01.07.2016 – ”MR. JUNIORBÅD”: FINN'S MANGE JUNIORBÅDE ...
Mange har hørt eller læst om
Finn og de mere end 20 KDY-15 m² Juniorbåde,
som han gennem årene har opkøbt, og de blev i de fleste tilfælde renoveret, så
de kom videre til nye ejere og dermed på vandet igen. – Købesummen var en
symbolsk dansk en-krone eller en flaske Gammel Dansk for – som han betoner –
man skal jo altid betale for den vare, som man køber. – Læs
artiklen i Bådmagasinet 1997 om nogle af Finn’s Juniorbåde. – J-Klubben ønskede i
forbindelse med KDY-15 m² Juniorbådens 75-års
jubilæum i 2003 at hædre Finn for hans store indsats for at sikre bådtypens
fortsatte eksistens, og Finn blev derfor på årets generalforsamling udnævnt til
æresmedlem af J-Klubben. – Finn forventer at være i Skovshoved en dag eller to
under årets Klassemesterskab i næste uge, så du kan muligvis møde ham der …
***
17.06.2016 – BLIV FRIVILLIG TIL KDY's 150-ÅRS-JUBILÆUM !
Den
5. - 9. Juli er det de kære gamle træbåde der er midtpunkt. De
bli'r godt nok lavet i glasfiber nu, men traditionerne og ånden
hænger ved. – Vi
skal ha' 2 baner, og det kræver mange hjælpere. Vi håber, at også
de, der som ung lærte at sejle i Juniorbåde, i år vil være de
hjælpsomme ældre – og samtidig kan de jo genopleve de gode gamle
tider. – Det foregår i Skovshoved. Vær med til at gøre alt for
at deres Danmarksmesterskab bliver et super godt og hyggeligt stævne
til vands og i teltet. – Vil du hjælpe på vandet eller på land –
der er plads til alle – skriv hvilke
dage
du kan være med – og om det er på
land,
Folkebåds-
eller Juniorbådsbanen du
helst vil ta' en tørn. – Vi ser frem til at høre fra dig snarest.
Mail til: kisser.schnakenburg@gmail.com
Gode
sejlerhilsner
Kisser/Kapsejladsudvalget/KDY
***
16.06.2016 – RUNA BLEV I DAG SØSAT I SKOVSHOVED …
7mR RUNA, der
blev bygget og søsat i Skovshoved i 1910, er i dag "flagskibet"
i Danmarks Museum for Lystsejlads' samling af klassiske træbåde,
og hun blev i eftermiddag søsat i Skovshoved Havn, hvor hun fremover
vil have fast kajplads. – I løbet af vinteren har medlemmer af
RUNA's venner deltaget i en gennemgribende renovering, så båden nu
fremstår rigtig flot. – Omkring 100 interesserede var mødt op på
havnen, hvor Peter ”SIF” Nielsen holdt en kort tale, før RUNA
blev sænket ned i det våde element.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWwIRn2GosksUK1AVxyRdiz7jZYlExKyPsXICUREvGh0USE1WkqdrGc84byHTJ3mSJWNy8DYyVR0vbMe9SbsvCa2vn2UaQV8WII9H8dMypVimxtmS3QaG-cb8NWqynnaYyMbH4yRYwk5Y/s640/B-89-3-2016-0603-J-KM-raceQs.png)
***
03.06.2016 – GRATIS GPS-APP TIL ”TRACKING” AF DIN BÅD …
Denne
relativt nye app til mobiltelefonen kan gratis downloades fra denne
web site: http://raceqs.com/.
Med den har du og dine sejlervenner mulighed for (via ”Live
Broadcast”) at se din og andre sejleres positioner i farvandet, som
I sejler i, og dine venner og familie, der ikke er med, kan følge
jer overalt i verden. Du skal blot forsyne dem med et link til din
båd, og linket kan du også lægge op på din web site. – App'ens
hovedsigte er, at man kan følge, gemme og gense kapsejladser:
http://raceqs.com/pro-regatta-broadcast/,
under forudsætning af, at alle deltagende både er med på idéen. –
Der er dog endnu nogle ”børnesygdomme”, så 2 både med samme
navn kan ikke deltage i samme kapsejlads, medmindre man modererer på
mindst et af navnene. – Vi opfordrer arrangørerne af årets
klassemesterskab og deltagerne til at forsøge sig med denne nye
mulighed for dermed at få skabt mere interesse om bådklassen og
sejlsporten generelt. Dermed kan interesserede, som ikke overværer
sejladserne se eller gense sejladserne hjemme i stuen. – Vort
forslag til arrangørerne er, at de deltagende både i stedet for
bådnavnene benævnes med ”J-nr.” så ex. ”Getting Straight”
kaldes ”J-397” og ”Windspiel” kaldes ”J-33”, så der er
et godt overblik under sejladserne …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCENpB3HQJPO14i0JrzDQQI1rjVKMy7q3tmSQDw3pglwJ0-bmzPNLbrKAIi1E3k7kmr4MlNsoqy9LyifY_UxrSvbb_8pvlfBXbpsRY-9O3vqPHN5nmzOF7EGXZO-Ba1IGw-FN_J46wxGk/s640/B-89-4-2016-0531-J-KM.png)
***
31.05.2016 – ORIENTERING OM KLASSEMESTERSKABET 2016 …
Efter
anmodning fra J-Klubben
har vi i dag udsendt J-Klubbens
invitationsbrev
til alle de af os kendte nuværende danske ejere af KDY-15
m² Juniorbåde
og til andre, der har vist interesse for mesterskabet. Hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at deltage som mandskab på en af
bådene, kan du rette henvendelse til formanden
for J-Klubben.
– Vi glæder os til at møde dig og dine tidligere og nuværende
sejlerkammerater til mesterskabet i Skovshoved.
***
20.05.2016 – KLASSEMESTERSKABET 2016 …
Der er nu kun 6 uger
til årets store begivenhed for KDY-15 m²
Juniorbådssejlere, og det er ved at være sidste chance for
at melde sig til på KDY's
web-site, hvor du også finder notice
of race (kapsejladsreglerne). Der er i skrivende stund
11 tilmeldte både (8 danske og 3 tyske), men vi ser fortsat frem til
også at modtage din tilmelding …
***
01.05.2016 – EN STORSLÅET INDVIELSE AF DET ”NYE” MUSEUM ...
Vejret
var varmt og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da det nye
flotte Danmarks Museum for Lystsejlads blev indviet på Frederiksø i
Svendborg. – Efter museumsleder Martin Stockholms velkomst og
fondens og støtteforeningens formand Dan Ibsens introduktionstale
blev museet officielt indviet af Svendborgs borgmester Lars Erik
Hornemann. – Museets facade mod byen har fået ophængt det, der
formentlig er verdens største halvmodel (af en Drage), og den vil
helt sikkert virke tiltrækkende på de fleste sejlere – hvis den
kom med i Guiness
World Records
kunne museet blive kendt i sejlerkredse verden over …
Det
blev også til et møde med flere af de nuværende og især tidligere
Juniorbådsejlere, som deltager i projektet, og der blev også skabt
kontakt til nye interesserede, der er på udkig efter en KDY-15
m² Juniorbåd,
så forhåbentlig får vi et par både mere med til
Klassemesterskaberne
fra 6. - 9. juli i år ud for Skovshoved.
Vi
var flere, der havde håbet, at J-99 nu endelig var kommet med ”ind
i varmen”, men vi måtte desværre konstatere, at båden fortsat
henstår i ”skammekrogen” (i dag også kaldet Jacobsens Plads i
Troense). – Det var befriende at høre fra flere af de mange
hundrede besøgende, at de også undrede sig meget over, at der ikke
var blevet plads til en eneste af museets 3 KDY-15
m² Juniorbåde.
Som det er de fleste bekendt, er KDY-15
m² Juniorbåden
den kølbåd, som flest danske juniorsejlere har lært at sejle siden
1. maj 1928, hvor de første 4 både blev starten på KDY's nye
Juniorafdeling. – Derfor er vi sikre på, at med et eksemplar i
udstillingen og en, der er sejlende, ville dette være med til at
skabe en øget opmærksomhed om museet, og dermed ville det også
være med til at trække flere besøgende til. Glem ikke at en stor
del af de store danske sejlere startede i en KDY-15
m² Juniorbåd,
og endog verdens gennem tiderne største sejler Paul Elvstrøm
begyndte sin juniortid i Hellerup Sejlklub i bådtypen og var også
bådsmand på J-7. – Se det
skønne filmklip fra 1944, hvor Elvstrøm kort før slutningen står
ved masten [9:05].
Vi
følger hver dag spændt vejrudsigten og håber, at der inden så
længe blæser mildere vinde over Frederiksø, så udstillingen snart
får et eller flere af klenodierne inkluderet …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlVVWHo263bbXFK4iXvLMirI8pTdDKLt4Hq9L5i0MNecLyC2RMrx-y2cbCSC2pFQgKckT2yNZRQ_IoiW9gTPPHaPnZWMaYKVuwt6Nj9CdXxSTV1S5jxWJu0fUOl7E6UtWQQHne9X49bGE/s640/B-89-8-2016-0424-DMfL.jpg)
***
24.04.2016 – DANMARKS MUSEUM FOR LYSTSEJLADS ÅBNER 1. MAJ …
Den
1. maj 2016 er en stor dag for dansk sejlsport. Her åbner det nye
Museum for Lystsejlads, som er flyttet fra Valdemars Slot og ind på
Frederiksøen, centralt i Svendborg, lige ved siden af den populære
lystbådehavn og bymidten. – Museet åbner i en ny flot
udstillingshal, og selve åbningen på dagen er kl. 14.00, hvor der
vil være adgang for publikum for første gang. – Kilde:
Bådmagasinet
24. april 2016.
***
21.04.2016 – ET AF SEJLSPORTENS KORYFÆER ER GÅET BORT …
Viggo Jacobsen, som
blev mest kendt for udbredelsen af Optimistjollen både i Danmark og
på verdensplan, døde 102 år gammel mandag den 18. april i sit
barndomshjem i Århus. – Læs her Aarhus
Sejlklubs nekrolog.
I ungdomsårene i
30-erne var Viggo Jacobsen medstifter af Aarhus Juniorsejlklub, som i
1931 fik leveret 5 nybyggede KDY-15 m²
Juniorbåde (J-12 – J-16). – Som Viggo har fortalt, fik
han i vinteren 1940/1941 bygget sin egen KDY-15
m² Juniorbåd J-43 ”Pep” til sig selv, men efter
nogle få år overlod han båden til klubben, så den kunne indgå på
lige fod med klubbens andre både. – Hvis du har oplysninger, som
ikke fremgår af Sejlklubbernes
Juniorbåde eller af registret, håber
vi, at du snarest vil fremsende disse.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMKfyJFdJVNrnx5uCA6IERLnDHwcqTh24qb5JJxd4anQl1Aq0MLwT2b6-5dm2mE5QN8iT0jd-r6JlMfRph1OsXtQ0XB3L7eqChdhStYMM-Rw2BpiPOCGBrqzpMav6rh1ofz6-LKHhJgO4/s640/B-89-9-2016-0419-SSS-150-Aar.png)
***
19.04.2016 – SSS-JUBILÆUMSRECEPTION – 1. MAJ 2016 …
Danmarks ældste
sejlklub fylder 150 år, og søndag den 1. maj skal
jubilæumsstanderen op. Klubben inviterer kl. 10:00 sponsorer, venner
og kolleger til kaffe, rundstykker og en lille skarp til at starte
sæsonen på. – Kl. 11:00 vil formanden åbne sæsonen, og
efterfølgende vil der være bådedåb af klubbens nye RIB-båd og de
2 nye Zoom8-joller. – Se
invitationen her.
***
08.03.2016 – EFTERLYSNING I ”SEJLER – 2016.1”
Dansk Sejlunions nye
nummer af bladet "SEJLER", der i disse dage
distribueres til omkring 55.000 sejlere, bringer information om
projektet samt en efterlysning af oplysninger om Juniorbådene.
Alle
sejlere opfordres ligeledes til at indsende oplysninger om
Juniorbådene – herunder også de mange klubbåde – og skulle du
få lyst til at overtage en KDY-15
m² Juniorbåd
for ”små penge”, er du velkommen til at kontakte os for at høre
mere om mulighederne. Dermed kan du desuden få en enestående
oplevelse ved at deltage i KDY's 150-års-jubilæum til sommer, hvor
Klassemesterskabet for bådtypen afvikles 6.-9. juli udfor
Skovshoved.
***
29.02.2016 – JUNIORBÅDENE I HOLBÆK …
I februar-nummeret
af Holbæk Sejlklub's blad "SKUMSPRØJT" bringes en
artikel (side 15-18) om mange af de KDY-15 m²
Juniorbåde, der igennem tiden har været hjemmehørende i
Holbæk. Hvis du kan bidrage med flere oplysninger om disse eller
andre både, ser vi frem til din mail eller et ring. – Det er i
øvrigt både bemærkelsesværdigt og imponerende, at klubben har
ressourcer og kan skaffe sponsorer, så bladet kan udgives hver
eneste måned (bortset fra august) – det er rigtig flot !
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjob2ODkmJ1nSt_DZoz2mzAa8iQpJumL6f9KipQlnV7QVZTRUN316IpyU0VEmNfTGcTergbkvi36RumX7G3j_PBw8mylDF0EvhNnW7TVcGR9Dig-iKDVpZN9yvDhZkz-CmzZFz9w952fOo/s640/B-90-3-2016-0213-Ask.png)
***
13.02.2016 – 18000 SØMIL MIDT I VERDEN ...
…
er en
spændende beretning, som du måske allerede har læst.
Forfatteren og eventyreren Jan Eske Bertelsen begyndte sin
sejlerkarriere i en Juniorbåd, og vi søger p.t. efter oplysninger
om bådens nummer og dens historie. Kan du bidrage, anmoder vi dig om
at ringe eller sende en mail. – Jan byttede Juniorbåden til det
skrog, som han i 1972-1974 totalrenoverede og lavede til det gode
skib ”FRØJ”, som han og familien i årene derefter
sejlede jorden rundt i. – Læs
mere her på Facebook. – Jan's søn, der blev født på
Tahiti under jordomsejlingen, planlægger at gense fødeøen til
sommer ombord på
"TARANGA".
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg12xkNehGGmjxKoDMKhVy2XnTiAOd6qE0LUXD9S5gzfO5j_RGEepwFvafXVoDQ99i2OCSVPACPlBHTOq8Vr71iVaFe_voDoktiTY1ggNMxfAoLIVsi89-k7lfRRmQKyTGCGPytTFzEZp4/s640/B-90-4-2016-0203-DMfL-Indsamling.png)
***
03.02.2016 – STØT INDSAMLINGEN ELLER BLIV MEDLEM ...
Danmarks
Museum for Lystsejlads
har brug for din hjælp, og der er nu startet en crowdfunding (klik
på linket), for at muliggøre den forestående flytning til
Frederiksø i Svendborg (se nyheden
04.07.2015).
– Du kan også støtte ved at melde dig ind i museets
støtteforening, og det årlige kontingent er kr. 250,-. – Send en
mail med dit navn og kontaktdata til ulla-britt@bentlyman.dk.
***
11.01.2016 – NU: FULDTIDSANSAT LEDER AF MUSEET …
***
01.01.2016 – GODT NYTÅR !
Vi ønsker alle et
Godt Nytår og takker for supporten i 2015. – Vi ønsker også
Danmarks 2 ældste sejlklubber Svendborg Sunds Sejlklub og Kongelig
Dansk Yachtklub tillykke med de 150 år i år. Da 2016 ligeledes er
et olympisk år tegner det til at blive det største danske
sejlsportsår i mands minde. – Mon det bliver et
Danmarksmesterskab, som vi skal se ud for Skovshoved Havn 5. til 9.
juli 2016 ? Med din tilmelding/deltagelse kan du være med til at få
drømmen til at gå i opfyldelse ! – Følg
med her. –
Vi
ser også frem til at Danmarks
Museum for Lystsejlads
flytter til Frederiksø – centralt beliggende i Svendborg.
***
21.10.2015 – BALLONEN SLÅR ET SLAG FOR JUNIORBÅDENE ...
I forbindelse med
eftersøgningen af tidligere Juniorbådsejere på Ærø, anbefalede
flere en kontakt til Marstal Søfartsmuseum. Dette resulterede i
rigtig mange og gode kontakter, og samtidig førte det til, at
Marstal Sejlklub viste interesse for at få en
artikel med i oktober-udgaven af klubbladet "BALLONEN".
Vi
håber, at der kommer rigtig mange oplysninger om og fotos af
Ærø-bådene, og har du sejlet i klubbens Juniorbåd er vi også
interesseret i at du kontakter os. – Klubbåden J-186 har været en
del af Danmarks Museum for Lystsejlads' samling siden museets
åbning i 1996.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgySRKQ9cxUW9su5MoDbkFmx6ktWQb1wDCvvyVB4pkgIbpG61MWOwHTXTKiR6d-mgARrByEpf-55oyiUvIExyn1YM0GxCYxWLEDkketGqlR00Y2wivb09OV2IdQb1CUQ-9gjera7gDT3Ws/s640/B-90-9-2015-10-SP-88-2.png)
***
17.10.2015 – HAR DU OPLYSNINGER OM MAHOGNI-JUNIORBÅDENE ?
En
canadisk sejler meddelte sidste år, at han var ejer af en KDY-15
m² Juniorbåd
bygget i mahogni, og da han samtidig oplyste, at der i båden var en
plakette, hvorpå der stod, at båden var bygget på Svend
Peter Bang Hansens værft i Middelfart,
var det en gåde, hvilken båd, det drejede sig om. – Efter
at vi for et par måneder siden modtog beretningen om, at der ca. år
1955 blev bygget 10 mahogni-Juniorbåde på netop dette værft , var
der pludselig et link til den uidentificerede canadiske båd, og vi
har siden forsøgt at finde oplysninger om og fotos af disse
specielle både, da de kom til verden i Middelfart. Vi forsøger nu
at komme ud til en bredere kreds, og i dag bringes denne
efterlysning
på Bagsiden af Fyns
Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Du
kan læse hele
efterlysningen på denne poster.
– Læs også NYHEDEN
14.09.2015.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEideaDjUoTtic5diM7sO8plLnLRI7zbmqG-oHId7-EzQdWmz3v5hnyOKohxuQzfeFhQe4PnO9ALa7Ydgfbs8O1op8h0HxQ8Sq3WSQGV_wuiDStUcnktI8pevohTEcINHPmg6uWAU151tFA/s640/B-90-8-2015-1016-Frederikso-12.png)
***
16.10.2015 – ÅBNER MUSEET PÅ FREDERIKSØEN NÆSTE ÅR ?
Har
Danmarks Museum for Lystsejlads haft sin sidste åbningsdag på
Valdemars Slot ? – Flytningen til Frederiksø i Svendborg er
betinget af, at der kan opnås støtte på op mod 1 mio. kr. – Læs
også NYHEDEN
04.07.2015
og læs her
alle artiklerne
med omtale af den planlagte flytning.
***
08.10.2015 – SÆSON 2015 ER TIL ENDE – SKAL VI TIL DM I 2016 ?
Sæsonens sidste
stævne er afviklet – læs
mere her. Det er nu tid til at gøre såvel båd, grej
som dig selv klar til næste sæson, hvor to 150-års-jubilæer står
for døren. Det bliver spændende at se, om det lykkes at få samlet
tilstrækkeligt mange både, så det første Danmarksmesterskab i 10
år kan afvikles. – Læs: Bådmagasinet
28. juni 2014. – Vi afventer fortsat den officielle
udmelding på listen
over KDY's planlagte jubilæumsaktiviter.
Senest
opdateret 21.10.2015:
DM for Folkebåde og KDY-15
m² Juniorbåde
annonceres nu på KDY's site.
***
14.09.2015 – BÅDE UNDER FREMMEDE HIMMELSTRØG ...
Det
er velkendt, at et stort antal KDY-15
m² Juniorbåde
har fundet en ny ejer i Tyskland, og enkelte både sejler i Holland.
Det er svært at få et overblik over, hvor mange det drejer sig om,
da det er svært at få tilbagemeldinger fra de nuværende og
tidligere ejere. – Vi har modtaget meldinger om, at andre både i
dag sejler langt fra Danmark, hvor J-201 således er blevet
lokaliseret til Blind
Bay i det nordvestlige hjørne af USA (schroll ned),
og
vi forsøger nu at få ejeren til at berette om, hvorfor og hvordan
båden havnede netop der. – J-147 blev i 1957 solgt til USA, og
flere er formentlig fulgt efter …
Efter
at 2 både, der minder mistænkeligt meget om KDY-15
m² Juniorbåde
er dukket op i Canada, har det skabt en stor interesse for at finde
ud af, om der også var en organiseret eksport af vor klassebåd til
Nordamerika, som det skete med Drager, Folkebåde, Spidsgattere og
andre klassebåde i 50-erne og årene derefter. – En del Folkebåde
til eksport blev bygget i mahogni, og de opfyldte dermed ikke
klassebestemmelserne. – Vi har for nylig modtaget en beretning fra
en inkarneret Juniorbådsejler, der i Middelfart deltog i bygningen
af 10 mahogni-Juniorbåde omkring 1955, og de skulle angiveligt være
ordret til amerikanske kunder. Disse både opfyldte af samme årsag
heller ikke klassebestemmelserne, men det har kunderne set stort på,
da det primært var et spørgsmål om at få en kvalitetsbåd.
***
We are searching for boats in Overseas Waters, and if you know anything
about one or more of these boats
please
read more here.
***
04.09.2015 – UIDENTIFICEREDE & HERRELØSE BÅDE ...
Vi har modtaget mange
oplysninger om uidentificerede og herreløse både, som en eller
flere har mødt på vandet eller på land, og de er listet under nr. 640-699 i kolonnen længst til venstre. – Vi har tidligere modtaget
dette foto af en båd, der er ombygget til en ”motor-Juniorbåd”,
men ingen har kunnet identificere båden. Forleden kunne en sejler
berette, at han havde mødt sin allerførste Juniorbåd (J-326) i
Frederikssund i midten af 90-erne, og at han med 100% sikkerhed kunne
identificere den, da den fortsat fremstod som ny. Han havde været
den første ejer af båden, der blev bygget i Horsens, og for at
minimere prisen var det blevet aftalt, at han selv skulle stå for
alt malerarbejde. Bådebyggeren havde instrueret den nye og unge ejer
i, hvordan han skulle imprægnere båden 7 gange inden lakeringen, så
vedligeholdelsen blev minimal, og så båden ville kunne holde i
mange år. Det ser ud til, at det er lykkedes, men hvor finder vi den nuværende og de tidligere ejere ?
Der er dukket
uidentificerede både op, hvor de nuværende ejere er meget
interesseret i at få hjælp til at få sat et J-nummer på båden,
og de tidligere ejere efterlyses også. – Du finder dem under nr.
701-749 i venstre kolonne. – Kontakt os venligst, hvis du kan
bidrage med oplysninger om en eller flere af bådene.
***
05.08.2015 – IDÉEN TIL SKIBSRADIOEN ”SAILOR” OPSTOD I J-142
...
De
fleste Juniorbådssejlere har fået mange gode oplevelser og måske
også en god idé i den lille og skønne båd, men enkelte har fået
en virkelig god idé. Det var dog noget af en overraskelse at opdage,
at Simon Petersen, som i 1949 via hans firma S.P. Radio A/S introducerede den i dag verdenskendte skibsradio
"SAILOR", havde fået denne unikke idé i forbindelse med,
at han fik bygget sin Juniorbåd J-142 ”RAN” i vinteren 1948/1949 (se målebrevet). – "J-142 ”KLAUS" kom
i 1957 til Sundby Sejlforening, og vi forsøger p.t. at finde forklaringen på dette bemærkelsesværdige
sammentræf. – Båden er endnu ikke lokaliseret, så du opfordres derfor til at
bidrage, hvis du ved mere om båden eller andet, der kan være relevant for
projektet. Vi efterlyser et eksemplar af en ”SAILOR
C”. – Oplysninger om alle de andre både efterlyses også …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDUZUBeIKzf41BpXGW8kH2g3miUntJA1nnBDr7PEz0E-FSiZZnT3oyMlyP9AINpNDfKCwZJX-78yxbXIFjKL2abNCKpLA_2ioMYSqcL03FeDIl-sAamZYSkql5knyHkCmZsXwIojadd5s/s640/B-91-8-2015-0704-Frederikso.png)
***
04.07.2015 – ER MUSEET PÅ VEJ TIL FREDERIKSØEN ?
Danmarks
Museum for Lystsejlads
beliggende på Valdemars Slot på Tåsinge bliver nu tilbudt en
treårig aftale om at leje sig ind på Frederiksø – centralt
beliggende i Svendborg. Skal det endelig lykkes at finde en fremtidig
placering i den gamle søfartsby, og hvor samlingerne kommer til
deres ret ? – Dermed bliver der forhåbentlig nu skabt mulighed
for, at langt flere af museets effekter kommer frem i lyset, og
dermed vil museet også få meget større opmærksomhed og mange
flere besøgende. – De mange log- og tilsynsbøger og lign. bliver
det forhåbentlig også muligt at få adgang til. – De mange
sejlere, der hvert år søger til danske farvande, vil her få en
ekstra grund til at lægge til kaj i Svendborg, og dermed får såvel
byen som dens handlende også en fordel af dette nye og spændende
kultursted. – Læs
nyheden fra avisen her
– Fotograf: John Fredy. – Se
den lille introduktionsvideo om Svendborg Havn (2:13)
, en
serie luftfotos af havnen fra 2012
eller en
serie fotos fra 1950-erne.
Danmarks
Museum for Lystsejlads
blev under stor festivitas indviet af museets protektor HKH Prins
Henrik søndag den 2. juni 1996, hvor regentparret ankom til
Lunkebugten ombord på kongeskibet Dannebrog. – Flytningen til
Svendborg sker således 20 år efter, og det er vel værd at fejre,
at der endelig er skabt mulighed for en videreudvikling af museet. –
Læs
mere om indvielsen her.
Opdateret 11.07.2015:
Museet har takket ja til en forhandling om at flytte til Frederiksø.
Opdateret 18.08.2015: Skal hele Svendborg Havn være
maritimt museum ? – Læs
om de igangværende studier.
Opdateret
08.10.2015:
Snart slut efter tyve år i Troense.
Senest
opdateret 11.01.2016:
Museet er mit hjertebarn. – Museet får fra 1. februar 2016 Martin
Stockholm som en fuldtidsansat leder.
– Læs her
alle artiklerne.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMJDRmTeVTgIHRmB06UWKff0KxQK2g9g6OA0oImyEqkIZ0duXSsPKj33KZA9g1kMuoCE1tjv57fAEkTULvE4iTA6vznE7r6wuR5k4azT3ir9n-Tpmim1yqdBhmpnz79diOtpvJx4NW7Pk/s640/B-91-9-2015-0628-YF-2015.png)
***
28.06.2015 – ÅRETS KLASSEMESTRE I KDY-15
m² JUNIORBÅD
...
Årets
klassemesterskab blev afviklet på Furesøen i weekenden, og det blev
endda med et betydeligt bedre vejr, end vejrudsigten forudsagde. Det
var et flot skue, selvom det var meget svært at komme på tæt hold
af bådene under sejladserne. Af de 10 deltagende både var blot 3 en
klassisk træbåd. – De 3 besætninger på podiet:
J-438 Jens Nørgaard,
Arne Jensen og Alice Jespersen – KDY
J-437 Lars V.
Mathiasen og Jens-Ole Mathiasen – Furesøen
J-418 Torben Pedersen
og Lotte Andersson – Horsens
Senest
opdateret 11.07.2015: Læs om Skandalen
på Furesøen.
***
21.06.2015 – KOMBINÉR DIN SOMMERFERIE MED DM TIL NÆSTE ÅR ...
Så
nærmer vi os årets Klassemesterskab, der i næste week-end afholdes
på Furesøen ved Holte. Det er således påkrævet, at man har en
trailer eller kan låne en, og det afholder jo nok mange fra at
deltage. – At det i år kaldes Klassemesterskab og ikke
Danmarksmesterskab skyldes, at man ikke som i fordums tid forventer
at nå op på de minimum 15 deltagende både, der kræves – se
DM-Statutter-2009 pkt. 1.4.
Før
i tiden var det et særsyn, at bådene blev transporteret over land,
da alle deltagere jo altid i god tid forud var sejlet hjemmefra for
at være klar til start. Flere sejlere havde arrangeret turen til DM
sammen med andre fra klubben eller med sejlere, der kunne tilslutte
sig undervejs. I flere tilfælde blev deltagelse i mesterskabet blot
en af oplevelserne på en skøn sommerferie, hvor man i op til 2-3
uger sejlede, spiste og sov i bådene. – Du kan her læse Henriks
beretning om turen fra Troense til DM ved Rosenvold/Vejle Fjord i
1982
og her finder du Jens'
beretning om turen fra Bønnerup til DM ved Aabenraa i 1996.
– Der planlægges i 2016 DM for KDY-15
m² Juniorbåde
ud for Skovshoved i forbindelse med KDY's 150-års Jubilæum, så du
får her mulighed for en unik oplevelse, og hvorfor ikke kombinere
denne med din sommerferie ? – Du kan her se listen
med topplaceringerne ved mesterskaberne fra 1964 og fremefter.
– Hvis du kan bidrage med nogle af de manglende oplysninger, eller
hvis du har kommentarer, ser vi frem til din henvendelse.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUntkzOf1Ep6vyHT-TGdCCCGoKfuaVmA-wHbZoA6hxrM_fUJX3roWb9HxRL5ZF-cx47wA8tRPJhpUm2ubK0O9cTXSykXMo48kmREXLRwJz5XG-9KGUt705ZJ6bYvFWun3joJgU20lJtF8/s640/B-92-2-2015-0615-KSK-1953.png)
***
15.06.2015 – KAN DU HJÆLPE MED NOGLE AF NAVNENE ?
***
10.06.2015 – J-148's SKIBSPAPIRER FUNDET I ARKIVET ...
Det er første gang,
at det er lykkedes at finde (alle ?) skibspapirerne
(inklusive den tilhørende Tilsynsbog) til en af
Juniorbådene, og det er jo interessant, at de netop tilhører en af
de både, der senest er renoveret og bragt tilbage i dens rette
element. – Skulle du være i besiddelse af tilsvarende papirer
og/eller en tilsynsbog, ser vi frem til din tilbagemelding.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCVY39S3zP_pPgFBStjugLHjoOf2cwGC59l86NQqJDiRM4zFkY4oLig5gk_yy5pRwOa-K8Zt4y6Szcu0TjNTYukeHo3IwWjOHDrAjCN2ma4d-CgyE57m8FMIu0nA5RkAMB7j5aFAXM_kM/s640/B-92-4-2015-0607-KDY-Arkiv.png)
***
07.06.2015 – ER DETTE DANMARKS FØRSTE LYSTFARTØJSREGISTER ?
Efter
at have fået adgang til KDY's arkiv, er der dukket flere spændende
oplysninger frem fra gemmerne. Det primære mål har været at finde
oplysninger om, hvordan KDY-15
m² Juniorbåden
kom til Danmark, og at finde nogle af mysterierne bag klubbådene i
KDY. Dette afventer en videre søgning, for det var kun en meget
lille del af arkivet, som det i første omgang blev tid til at kigge
nærmere på. – Et ”klenodie” dukkede dog op, da en lille
uanseelig notesbog, som det er svært at sætte et årstal på, kom
til syne. Der blev i første omgang gættet på ejermanden, men i
bogen er der dog et par navne, som indikerer, at det har været
brødrene Hugo
Helms Hasselbalch
(* 29.05.1888 † 14.11.1957) (web-stedet er p.t. blokeret med
lock-in-krav, så se
alternativt her)
& Erik Helms Hasselbalch (* 30.01.1890 † 05.04.1925), der har
haft en fælles interesse i at registrere alle tidens klassebåde, og
dette har Hugo efter broderens død videreført i notesbogen. – Der
er oplysninger om ejere af 6 & 10-Meter-både, Spidsgattere,
Sydskandinaviske Klassebåde, Nordiske Krydsere, Drager, Måger og
naturligvis også KDY-15
m² Juniorbåde.
– Tidsmæssigt synes registreringen at være stoppet omkring år
1936, men det kan du jo selv danne dig en mening om. – Du kan se
notesbogen her.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYX8gcLd_sBuTLBkhF9KL9-v0HZ9yGXbQ4J2zYY1POPCkEm7h9YRIgmd5qAMBsTn7ulAZc3PIPXoQusXRoO7juLD28BLmLTAgdBxQVJHMRACWsWMnjSE6oW9h8Hw-MRYIG5HwHsjs-PFw/s640/B-92-5-2015-0531-J-Nr.png)
***
31.05.2015 – HJÆLP MED INFO OM UIDENTIFICEREDE JUNIORBÅDE ...
Der er i
projektforløbet fremkommet oplysninger om både, hvor den nuværende
ejer ikke har kendskab til dens J-nummer, ligesom andre ”herreløse”
både henstår på offentlige arealer, og J-numrene på disse er
ligeledes ukendte. – Disse både vil sammen med nyfundne fremover
blive listet med fiktive numre J-701-J-799, så du får mulighed for
at se, om du kan bidrage med oplysninger om disse. Når vi ved fælles
hjælp finder frem til de tidligere ejere, er der en stor mulighed
for, at vi dermed kan finde ud af, hvilket J-nummer, som bådene har.
Dermed får de nuværende ejere muligheden for at få
målebrev/klassebevis på båden, og bådene vil være langt mere
interessante for såvel de nuværende som de fremtidige ejere og
ligeledes for os andre. – Når bådenes korrekte J-nummer findes,
vil de indgå i registeret, og alle vil dermed kunne finde bådenes
historie.
***
28.05.2015 – EN ”KAPTAJN” GIK I DAG FRA BORDE ...
En
kendt personlighed indenfor sejlsporten satte punktum for en lang
karriere indenfor ”sejlerverdenen”,
da hellerup
båd-service
i dag havde sin sidste åbningsdag. – Det er de færreste, der ikke
kender eller har hørt om ”Luffe”,
som Herluf
Petersen
er blevet kaldt siden han som junior startede i Hellerup
Sejlklub
i 1944. – Da man i 1948 forsøgte at få ”styr på”
Juniorbådene, var ”Store
P”
(Hellerup Sejlklub's juniorleder Arne G. Pedersen) en af
hovedkræfterne, og i majnummeret
af Junior-Jollen i 1948
bringes en liste med numrene på alle de både, som Luffe havde
sporet. – Da jeg i maj 2012 mødte Luffe her i butikken første
gang, blev det til 2 timers snak, og jeg husker, at jeg var dybt
forundret over den positive modtagelse og ikke mindst den fantastisk
store interesse, som Luffe udviste. Jeg var jo fuldstændig uvidende
om, at jeg her sad overfor en mand, der hele livet havde haft den
samme store interesse for KDY-15
m² Juniorbådene,
som nu også havde overmandet mig, og det er vel overflødigt at
fortælle, at Luffe har været en meget stor bidragyder til dette
projekt.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKkPJEYqxzaU0fwHoNLtsDvCrxkrJyahJ0VEtqlNsntMf31OYLXCWguUU1SLbBmlKA3TRTzYFTNlK49neKj-dfbTeZcwLQqC035bSxJCJGN_CZ4hvP5-JgEK56D3G5hj7PQFeSQ2jOoU8/s640/B-92-7-2015-0511-J-7-Blog-2015-2.png)
***
11.05.2015 – ER J-7 DEN ÆLDSTE JUNIORBÅD, DER FORTSAT SEJLER ?
Efter at have
erhvervet J-7 sidste år er ejeren tæt på afslutningen af en
renovering, der bringer båden i tip-top stand igen. Ved udgangen af
juni forventes ”Sottje” igen at være tilbage på Alster
midt i Hamburg. – Ejeren efterlyser informationer om og fotos af
båden, så hvis du kan bidrage, ser vi frem til din mail. – Det er
lykkedes at spore nogle af de tidligere ejere eller deres familie, og
alle har vist stor interesse for at bidrage med oplysninger og fotos.
Båden blev sammen med
J-8 og J-9 i 1930 leveret til HELLERUP-SEJLKLUB,
og de blev de første af i alt 39 Juniorbåde,
hvori hundredvis af juniorer fik deres uddannelse, og hvori de bestod
den praktiske del af førerprøven. For et stort antal juniorer var
dette starten på et langt liv med sejlsport, og for nogle af de
dygtigste blev det til en eller flere olympiske
medaljer. – Se klubbens
Juniorbåde og deres navne. – J-7 er formentlig den
ældste stadig eksisterende og sejlende Juniorbåd,
og J-8 er sporet til Djursland, hvor den står som vrag.
Se her en
forsmag [9:05] på ”Hvordan Peter blev
Junior-Sejler”, hvor Paul Elvstrøm i slutningen af klippet
forsøger at få styr på riggen. Paul Elvstrøm var i 1944 bådsmand
på J-7, så det antages derfor, at det er denne, der ses til sidst.
***
04.05.2015 – HJÆLP OS MED AT SKRIVE HISTORIEN OM J-33 ...
J-33
må i dag betegnes som en af de mest historiske KDY-15
m² Juniorbåde,
der fortsat er sejlende. Den kom i 1935 til verden i Nykøbing F. og
tilbragte de første mange år i Hellerup, hvor et stort antal
juniorer tilbragte mange skønne timer i den velsejlende båd. – En
af klubbens allerbedste juniorsejlere Jens
Carl Thomsen
var i flere år bådsmand på båden, og i perioden, hvor halvdelen
af Hellerup Sejlklub's både var ”udstationeret” til Roskilde
Fjord, vandt vor 4-dobbelte Olympiske guldmedaljevinder Paul Elvstrøm
i 1944 Roskilde
Sejlklubs Efterårskapsejlads
i båden. – J-33 ”Jan”
blev af den legendariske juniorleder ”Store
P”
betegnet som Øresunds hurtigste Juniorbåd, og det var formentlig
den væsentligste årsag til, at netop denne båd forblev i klubben i
20 år, hvilket var ganske usædvanligt. – Efter ca. 20 år med
Sønderjyske ejere blev båden solgt til Tyskland, hvor den siden har
sejlet.
Den
nuværende ejer har siden erhvervelsen i 1993 vist stor interesse for
at få skrevet bådens historie, og som du kan se af denne
artikel fra 2004,
mangler der fortsat en del. Alle tidligere ejere af/sejlere med netop
denne båd opfordres derfor til snarest at indsende bidrag
(beretninger, fotos o. lign.) til juniorbaads.registeret(at)gmail.com
…
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwNGLI_Bne90tXcLnfGAphTNsqkgFp-slW6jyiy0vrZQT0ENms0O0SFmqnOxcJ0zvjzYIFkzvROjfTVA68H2HGBdoTR1wxXp01aplDFkSmxMvr0A1fgZnB1eE76I7ZxC3-78btDUght14/s1600/B-92-9-2015-0503-Thisted-Havn.jpg)
***
03.05.2015 – HJÆLP OS MED AT FINDE EJERNE AF DISSE BÅDE ...
Vi
har fået tilsendt dette foto, det er taget på havnen i Thisted i
1976. – Bemærk den unge knægt, der sidder og drømmer om at blive
ejer af en af disse skønne Juniorbåde, der ligger og vugger ved
broen. – Hans drømme gik heldigvis i opfyldelse, og det kommer der
forhåbentlig en rigtig god historie ud af. – Da specielt disse
både betød så meget for ham dengang, forsøger vi at hjælpe med
at finde ejerne af disse både – læs
mere her.
Er/var det din båd, der lå ved broen på denne sommerdag, eller kan
du hjælpe os med at sætte os i forbindelse med ejerne, bedes du
snarest skrive til juniorbaads.registeret(at)gmail.com
…
***
02.05.2015 – DU KAN LÆSE ALT PÅ DIT MODERSMÅL ...
Ved anvendelsen af
gmail.com:
kan du få adgang til
en facilitet, der hurtigt og enkelt oversætter den tekst, som du
ikke forstår. – I det følgende kan du læse nogle enkle hints
til, hvordan du ved hjælp af ”Google oversættelse” får en
tekst på et fremmed sprog oversat til dit modersmål.
Du kan kopiere tekst
fra web sites, pdf-filer og mails og indsætte denne i den venstre
boks, og ”wupti” – du ser straks teksten på det valgte sprog
(ex. dit modersmål) i boksen til højre for. - Hvor svært kan det
være ? – Denne tekst kan kopieres til et Word-dokument, som kan
gemmes.
Du kan prøve med
ovennævnte tekst, og så er du hurtigt i gang, og du behøver ikke
længere at ærgre dig over, at der er spændende læsning, som du
opgiver, fordi du ikke forstår det, eller du synes, at det tager for
lang tid at få oversat. – Oversættelsen er måske ikke 100%
korrekt, men du forstår hovedparten af indholdet. Du kan også få
teksten læst op. – Rigtig god fornøjelse
READ EVERYTHING ON YOUR TONGUE … ENGLISH
***
16.04.2015 – FILMKLIP FRA SEJLADSERNE OM FURESØPOKALEN I 1941 …
26. til 28. juni 2015
afholdes Klassemesterskabet for KDY-15 m²
Juniorbåde på Furesøen. – Er du og din båd klar til at
deltage ?
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjz23E_S7bmX4coIa5KdxiAwD2Uh_GmLGxIWNCt4j18mgI_0NfaRbawS-VWwbnb9jed02buUoD0FgXIdW1UOYncm6yltk-JQ0JdpzFTTtB2xfUPj9lot2WuRAktgDLqdPsUtlLGcZepDWE/s1600/B-93-4-2015-0408-Maage-tegning.jpg)
***
08.04.2015 – ET DANSK LYSTFARTØJSREGISTER ?
Tanken
bag JUNIORBAADSREGISTERET
var oprindeligt at etablere et DANSK
LYSTFARTØJSREGISTER,
men da der i 2013 ikke kunne findes andre interesserede, blev
beslutningen at etablere et register, der alene omfattede bådtypen
KDY-15
m² Juniorbåd.
– Efter at have luftet den oprindelige idé overfor andre
træbådsejlere, har nogle nu vist interesse for at være med til at
finde historien om andre bådtyper og registrere den på samme måde
som for Juniorbådene.
Der
er derfor som et forsøg etableret et tilsvarende register:
MÅGE-REGISTERET
for den af Alfred
Benzon
i 1911 konstruerede bådtype Mågen,
som efter sigende blev bygget i 30 eksemplarer. Bådtypen er tæt på
udryddelse, og derfor søges der nu efter oplysninger om alle
eksisterende både samt om såvel nuværende som tidligere ejere af
samtlige både.
Skulle du have
interesse i at være primus motor for registreringen af de historiske
oplysninger om en anden klassisk bådtype/-klasse, er du velkommen
til at henvende dig, og så kan vi diskutere mulighederne for et
samarbejde. Dermed kan du både få formidlet dine oplysninger og
være med til at få kortlagt historien om nogle af vore ældre
lystfartøjer.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhN_5B7K9s3S9F1zP-xshqRLJEJu9abKszFUSxbuIvgbX31mTaU01PF8bP-4eZecNzOXNJll8CtIc1xBls52S7kaTEpdByvAgTv0MqDZIkURo-UFYQUEFUQd1yg9MNp9x_5of_7gpv1x9w/s1600/B-93-5-2015-0406-Foraarsklagoring.png)
***
06.04.2015 – FORÅRSKLARGØRINGEN ER I FULD GANG ...
Den milde vinter og
det lune forårsvejr har givet mange sejlere mod på at gå tidligt i
gang med klargøringen af bådene. Nogle både er allerede kommet i
vandet, men andre afventer dog den sidste finish. De både, der i
efteråret stod øverst på optagningslisterne, må dog afvente med
at komme i vandet, til de både, der står og spærrer, kommer væk.
– Vi ønsker alle en rigtig god sejlsæson …
***
05.04.2015 – HJÆLP OS MED AT FINDE DENNE BÅDS HISTORIE …
Arkitektskolen
var i juni 2014 på besøg i Svendborg Maritime Center, og her
byggede de på 14 dage gamle udtjente både om til "projekter".
Her
blev bl.a. en gammel Juniorbåd bygget om til båd-hus.
”Husene”
skal fremover bruges af Maritimt Center, og de kan flyttes rundt på
havnen efter behov. Der er delte meninger om denne form for
”genbrug”, men hvorom alting er, står denne Juniorbåd i hvert
fald ikke længere til at redde. – Vi har siden sidste sommer
forsøgt at finde svar på, hvilket J-nummer denne båd har, men det
er endnu ikke lykkedes. – Kan du hjælpe med at opklare dette
”mysterium” og også finde frem til identiteten på den seneste
ejer, hører vi meget gerne fra dig …
***
04.04.2015 – HELLERUP SEJLKLUB – STANDERHEJSNINGEN I 1951 …
En
venlig supporter har informeret om, at der på nettet findes et
filmklip
fra Danmarks Radios arkiv,
og dette viser standerhejsningen og bådedåben af J-171
Peter W
(opkaldt efter gudfaderen havnefoged Peter
Winsløw)
i 1951. Dette var året, hvor Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling
fyldte 25 år, så det har formentlig været anledningen til den
store opmærksomhed. Selvom klippet er kort (40 sek.), forsøger vi
at få sat navne på nogle af personerne på filmen. – Kan du
identificere en eller flere personer ser vi frem til din
tilbagemelding, og du kan følge fremdriften ved at klikke på denne
fil.
– I år fylder Hellerup Sejlklub 100 år, så det kunne være en
god anledning til at få noget af historien fundet frem. - Ses vi til
standerhejsningen
søndag den 19. april kl.12:00
?
***
30.03.2015 – ”DUBLETTER” = BÅDE MED SAMME SEJLNUMMER ...
Vi
oplever i sjældne tilfælde, at flere både forekommer med samme
sejlnummer, uden at den enkelte ejer har anet uråd. Ikke alle
tidligere ejere af KDY-15
m² Juniorbådene
har bekymret sig om bådens J-nummer og har eksempelvis anskaffet sig
et brugt sejl fra en anden båd/sejler, der har købt et nyt og bedre
sejl. – Dokumentationen for båden – hvis der har været nogen –
er heller ikke altid blevet overdraget ved ejerskifte, så nogle
ejere er helt uvidende om, at nummeret i sejlet ikke stemmer overens
med bådens oprindelige J-nummer. – Husk at det ikke er
sejlnummeret, der indikerer bådens klassenummer men derimod bådens
”dåbsattest” (målebrevet) !
Nogle
både (især nyere) har klassenummeret indhugget i kølsvinet
sædvanligvis mellem spant 6 og 7 eller i rufbjælken, men det er
langt fra alle. – Læg mærke til, om du kan se tegn på et eller
flere af bådens tidligere navne, da dette i mange tilfælde kan
hjælpe med opklaringen. Der kan også være andre særlige
kendetegn, og vi anbefaler, at du tager mange fotos som
dokumentation, inden du fjerner eller overmaler disse.
–
Vi efterlyser fotos af numre, der er indhugget i kølsvin,
rufbjælken eller andetsteds.
Nogle
(få – sædvanligvis bygget til sejlklubber) af bådene er ”født”
med en plaquette, hvorpå bådebyggeren, byggenummeret og bådens
J-nummer kan fremgå.
–
Vi håber, at du vil sende et foto af plaquetten i din båd.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKLHi_DJsT0PFy0Q2BwHBBagd5phR8FX0LKer32MV_KImjjUmvoSTFNnl8idTv43tCoTJZJh5NoVbHvzs91x4-U3sRoYCmq-p3biro97mdthmsb3Keel94fDB1gTw_cy4vPrVdqGdQU7A/s1600/B-93-9-J-345-2015.png)
***
17.03.2015 – BØRNEFAMILIE FIK JUNIORBÅD PÅ 24 TIMER ...
At
drømme om at blive ejer af en KDY-15
m² Juniorbåd
kender mange sejlere til, og mange går ofte meget langt med
søgningen for at finde den rette båd. Et ungt par, der tidligere
har haft større sejlbåde, havde længe søgt på nettet for at
finde en billig brugt Juniorbåd.
Med 2 små børn var det nu blevet tid til at finde en sikker
bådtype, der kunne være ”lærestedet for næste generation” og
som samtidig kunne blive et godt samlingspunkt for familien. I
desperation over, at alle de annoncerede både på internettet for
længst var solgt, uden at annoncerne var blevet fjernet, sendte
familien en mail hertil i håbet om at kunne få hjælp. – Straks
blev familien kontaktet, og efter en gennemgang af mulighederne tog
familien samme dag kontakt til en sælger, der længe så brændende
har ønsket sig at få sin egen båd videre til en ny ejer, der vil
bringe den tilbage på vandet. Resultatet blev, at det unge par
overtog båden dagen efter, og få dage senere stod den i baghaven,
og forårsklargøringen kunne straks gå i gang. Det er allerede
besluttet, at båden skal have den helt store linoliebehandling, og
så bliver det spændende at se, hvornår ”Miffer”
kommer på vandet med hele familien om bord. – Måske bliver det
til en ny og anderledes sommerferie i år ? – Vi mangler nu blot
bådens historie, så hvis du er en af bådens tidligere ejere, kan
du være være med til at få skrevet denne. Vi håber, at du vil
være med til at hjælpe den nye ejer med dette og ser derfor frem
til dit bidrag …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRfA0-6JcMojwR3Wg_5hkD0oPpyKecwLNl3NYUg3m3FvMi6W4-wzRkMzDOj05M3sTkr8N-7FUHaoMMgG7I8zfl9L9kRUHTmGh1BTaRGxGJL6OMDkgG8_Z6uMGp-PYlZFfmgNIWIClvTPE/s1600/B-94-2-2015-0309-JJ-Forsider-2.png)
***
09.03.2015 – FLERE NUMRE AF JUNIOR-JOLLEN ...
Efter
donationen af de mange årgange (se nyheden 18.12.2014) er flere
numre blevet scannet, og de første 30 årgange fra 1940 til 1969 er
– bortset fra nogle enkelte numre – nu tilgængelige her:
HS-JUNIOR-JOLLEN
Download
filen (NB:
13 MB)
til din egen PC, og efter åbning af filen, klik på link til det
enkelte blad. – God fornøjelse ! – Kan du sætte navne på nogle
af personerne på en eller flere af forsiderne eller andre fotos i
bladene, ser vi frem til din mail.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3MREGXijdnQKXhsa3W8BVO52bPE5k-1jSOLY4zEFBkR6mWkn7qQ_7ZBFBj1QJKHgM1iEiG3wK4lPoCJuxmwZ229_pVSzOCE5FeYsyWUDM6krWjl1UJI86C9mWvSFmJtlg8gk9FC1yYDc/s1600/B-94-3-2015-0308-J-999.png)
***
08.03.2015 – LISTE MED J-EJERE I 1969 ? MODTAGET ...
En
trofast supporter/J-ejer har i dag sendt en liste med ejere (i 1969
?) af KDY-15
m² Juniorbåde,
som han har modtaget fra en tidligere ejer af båden. Som det
tydeligt ses, er det et under, at listen overhovedet har overlevet de
mange år, men det til trods vil den bringe mange ukendte oplysninger
frem i lyset. – De sidste både på listen står alle opført med
byggeåret ”1969”, men da vi ved, at J-386 og højere numre har
byggeår 1970 eller senere, kan listen ikke afspejle de byggede både.
– Den sidste båd på listen J-397 er blevet tilføjet på en
skrivemaskine (med anden skrifttype), og denne båd blev først
færdig i 1971. En teori kunne være, at listens ophavsmand har haft
adgang til en viden om, hvem der havde fået tildelt J-numre til
planlagte både … – hvis du er ophavsmanden eller kender
vedkommende, håber vi, at du vil dele din viden med os.
Senest
opdateret 09.03.2015:
Listen
betragtes nu som publiceret i 1971, selvom oplysningerne
tilsyneladende er indsamlet i perioden 1969-1971. Dette er
konstateret ud fra de oplysninger, som listen indeholder sammenholdt
med de facts, som tidligere ejere har indrapporteret. Oplysninger,
der var forældede i 1971, vil ikke
blive registreret i registeret.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhg9RsNzZyWGBcxpURAh1ji2r7vfj3_jmZI9WRX2z8Z052p_GYk14Ff25ZUMsN9Yqx6OhFvqTrLVTyoF8CG_kwaEhppAqsqF-0VjPw1FiCV9UX6B2JJGJU9H_rcDZOZbL5cFofNxAoZpYw/s1600/B-94-4-2015-0305-J-Boatshow-2.png)
***
05.03.2015 – 2. ETAPE AF BOATSHOW 2015 I FREDERICIA STARTER I DAG ...
Vor
poster
for JUNIORBÅDSREGISTERET
kan du se på udvalgte udstilleres stande, bl.a. på DFÆL's stand på
Boatshow
i Fredericia,
hvor du også (så længe lager rækker !) vil kunne få vor nye
brochure.
– Du kan også hjælpe med at udbrede kendskabet til projektet og
opfordre andre til at bidrage.
***
02.03.2015 – Familie Journal BRINGER I DAG EFTERLYSNINGEN ...
Vi forsøger med denne
efterlysning i "fra læser
til læser"
at nå ud til en bredere kreds af tidligere Juniorbådssejlere, der
ikke abonnerer på sejlerbladene og til deres familie og venner. –
Vi ser frem til mange nye oplysninger og fotos …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTKtVaJ4d1bAkKkxGY-6N3Q3JMR0LrHIqEjgk2BGhFge9SBhqjDmRycDEpyt1CnQA5FDVcMg69XiNZv_yy22g-Ubh9MG9IFOi3vY8sm3D0j4xpxDU1M9dlQAhoGLckxasYZUfP_eAtBes/s1600/B-94-5-2015-0218-Klassisk-Traebaad-123.jpg)
***
18.02.2015 – FLERE ARTIKLER OM KDY-15
m² JUNIORBÅDE
...
Med
baggrund i opfordringen i de seneste numre af KLASSISK
TRÆBÅD
har vi modtaget flere bidrag bestående af fotos og beretninger, som
løbende gøres tilgængelige i registeret under de respektive både.
Udvalgte artikler bliver bragt i KLASSISK
TRÆBÅD,
når pladsen tillader det, og de første vil du kunne læse i
februarnummeret
(nr. 123),
som netop nu er på vej til foreningens medlemmer. Vi opfordrer
fortsat alle til at indsende fotos og beretninger om oplevelser med
Juniorbådene til juniorbaads.registeret(at)gmail.com.
– DFÆL udstiller på
Boatshow
i Fredericia,
og du vil på denne stand og hos udvalgte udstillere kunne få vor
nye brochure.
***
31.01.2015 – ÆRESPRÆMIEN FRA SYDSTÆVNET 1949 ...
Efter
modtagelsen af det skønne foto fra Sydstævnet (se nyheden
14.01.2015) er det lykkedes at finde frem til vinderen af den flotte
ærespræmie. Ole Grønlund, der var en af Hellerup Sejlklubs
dygtigste juniorer i de år, mindes fortsat såvel turen som
kapsejladsen, og ikke mindst den flotte sølvpokal, som var udsat som
Ærespræmie. Den har fortsat en fremtrædende plads i hjemmet.
***
19.01.2015 – SØNDERBORG LYSTBÅDEHAVN ...
En trofast supporter
har sendt dette skønne postkort, der viser den gamle lystbådehavn i
Sønderborg på en sommerdag i 70-erne (hvilket år ?). Folkebåden
er F-D-363 ”Wesle III”, men hvilke Juniorbåde ligger
forrest ? – Se mere
her. Har du viden om dette, bedes du snarest skrive
til juniorbaads.registeret(at)gmail.com
…
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5iBHE7KoTS8WcShEwWDOf7XOwzwjcIvO6o8NVGJEEQMK6idItvUKSKZ35PFzb6pSUEPUzXl-g0xGuyHShNgu1iT8Sj2b66D862f2tsWTrRG_v4VudALKFlPAAvRO2wB5PoWIqzLKTG5E/s1600/2015-0114-1949-J-baad.png)
***
14.01.2015 – FOTO FRA KAPSEJLADS I 1949 MODTAGET …
Efter
at have fået kontakt til Bent, der var juniorsejler i Sejlklubben
”Snekken” i Vordingborg, har vi modtaget dette fantastiske foto,
som Bent fortsat har i sit fotoalbum. Det er taget i forbindelse med
en kapsejlads i Guldborgsund 24. juli 1949, og der var deltagelse af
adskillige Juniorbåde fra Hellerup
Sejlklub,
der var på sommertur til Smålandsfarvandet, Vordingborg og Nykøbing
F. – Læs mere
om Sydstævnet her.
– J-99 og J-100 fra Sejlforeningen Vikingen i Nykøbing F deltog
også, og da juniorafdelingen dette år blev nedlagt, kom J-99 i 1950
til Hellerup Sejlklub, hvor den var i 7 sæsoner. – Bent havde i
1949 lejet J-97, der var en af Snekken's 3 Juniorbåde, og den fører
her feltet an …
***
01.01.2015 – GODT NYTÅR !
En STOR TAK til alle,
der i løbet af 2014 har bidraget med informationer, fotos,
beretninger eller andet. Vi håber, at I og mange flere vil bidrage i
2015.
Vi
ønsker samtidig alle sejlklubber, der i 2015 fejrer jubilæum,
tillykke. – I en stor del af de danske klubber var KDY-15
m² Juniorbåden
i en lang årrække en væsentlig del af juniorernes uddannelse, og
det er uden tvivl den bådtype, som flest danske sejlere gennem tiderne har
lært at sejle i. – Det vil derfor være oplagt, at denne bådtype
bliver en del af jubilæumsarrangementerne, så nutidens sejlere får
lejlighed til at stifte bekendtskab med denne klassiske træbåd
– Danmarks ældste klassebåd.
***
18.12.2015 – JUNIOR-JOLLEN MODTAGET …
En
tidligere junior fra Hellerup Sejlklub har netop doneret de første
55 årgange af JUNIOR-JOLLEN
til Juniorbådsregisteret. Bladet blev i 1940 startet på initiativ
af 3 juniorer og har siden fungeret som medie for information til
Hellerup Sejlklubs juniorer. Bladet indeholder tillige interessant
stof om andre sejlklubber samt mere generel information om sejlsport.
– Udvalgte numre kan ses via dette
link.,
og flere numre vil efter scanning komme til. Her vil alle tidligere
juniorsejlere (og andre !) kunne finde inspiration og glæde ved de
mange minder, som bladene giver. – Skulle du gå med tanker om at
kassere dine gamle sejlsportsblade, håber vi, at du vil betænke
registeret med disse, og al indsamlet materiale vil efter endt brug blive tilbudt til
en relevant institution, der vil bevare stoffet for eftertiden.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTA8_V3iz4cK127svaUnmaYS97Qipxt1ztHRcXfqjtHKhIiIGBIt_ddwo3QwkriqX2WuVg3hgysowb97-9EYHHDX9WprJpKfvIoQ-yqJKhjT2wmLxH2YKvlItiDuFvPvNlw_g8TXWmlAg/s1600/B-95-2-2014-12xx-DFAEL-122.png)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgadqMaT1Iv1tsD4uwGHFcEP1zzmbstsYX12ppC1qZeH-SSZaz2sJ2YWmncEnZq-RnazqQFzxy4gSmrchlw5eqQGWzzuvCCJaxsSJcZ1TTHDLxXV012dft-fXpN1LoVrcFCNPDTbiYRFrU/s1600/B-95-3-2014-1031-Sundby-efterlysning.png)
…
om Juniorbådene.
– De fleste juniorsejlere lærte før i tiden at sejle i
Sejlklubbernes
Juniorbåde under kyndig vejledning fra tidligere
juniorsejlere, der havde bestået førerprøven. – Sejlklubberne
afhændede sidenhen disse både til private, men hvem overtog dem, og
hvor er de blevet af ? – Kan du bidrage med oplysninger, bedes du
skrive til juniorbaads.registeret(at)gmail.com
…
***
05.10.2014 – HJÆLP OS MED OPLYSNINGER !
Vi mangler fortsat
mange oplysninger om nuværende og specielt tidligere ejere af
bådene. Det er nu muligt at søge specifikt på den by eller det
område, hvor du har mest viden om bådene og deres ejere. –
Eksempler: Indtast: *5 i feltet ”Find” øverst til højre på
skærmbilledet, hvis du ønsker at finde de ejere, der bor/boede på
Fyn, og som vi søger oplysninger omkring. – Indtast *57, hvis du
ønsker dem, der bor/har boet i og omkring Svendborg. – Vi ser frem
til at modtage en hilsen fra dig …
***
28.09.2014 – FREDERICIA BOAT SHOW 2015 ...
Fredericia
Boat Show finder sted den 27. februar til 1. marts og 5.-8. marts
2015. – Læs mere på www.boatshow.dk
***
16.09.2014 – EN JUNIORBÅD FANGET ”PÅ KORNET” I SVENDBORG SUND
...
Det var spændende at
modtage dette foto af J-99, og det er endnu mere interessant, at
dette blot er et af Finn
Johannessen's sejlerminder, hvor mange unikke stemningsbilleder
fra Svendborg Sund er blevet fastholdt. – Du kan finde mange andre
fotos fra Svendborg og af Finn's andre interesser på Finn's
hjemmeside.
***
14.09.2014 – SEJLSÆSONEN GÅR PÅ HÆLD ...
Efter sommerens mange
sejladser er det snart tid til at optage bådene, så de forhåbentlig
sikres mod vinterhalvårets storme. De fleste både står jo under
åben himmel hele vinteren, og det er meget vigtigt, at du sørger
for tilstrækkelig overdækning af din båd, så du undgår uventede overraskelser, når forårsklargøringen står for døren
2015. – Du kan lige nu for en billig penge købe en rimelig god
presenning, så dette er måske lige det, som du mangler ? – Dette er blot et godt råd herfra …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnDonvlHhX-Fo1Kjlrya2pzOyGRTkx0fJD05gqKwDeqe9BBSAxhyuoZG6XaxLyxbLw3yMKr-nKR8-aimNUgmjZ_C6FMBMTbponAFjcst130auAUz6lcfFLwhLqRGDW38kRa9Kxy0zRXkQ/s1600/B-95-9-KDY-Junior.jpg)
***
28.07.2014 – EN EFTERMIDDAG HOS EN TIDLIGERE KDY-JUNIOR ...
I
dag oprandt dagen, hvor jeg skulle besøge en tidligere KDY-Junior,
som i sin juniortid kreerede en scrapbog, som indeholder næsten alle
fritidsaktiviteter og dermed også ”sejleriet”. – Jeg er blevet
stillet i udsigt, at jeg må låne denne bog til scanning, og dermed
vil du og alle andre senere kunne glæde sig over både fotos,
beretninger og mange artikler om fortidens sejladser – bl.a. i de
velkendte KDY-15
m² Juniorbåde.
Det blev alt i alt til nogle rigtig spændende timer, hvor vi kom
langt omkring i vore respektive erindringer. – Bogen viser sig at
være særdeles interessant, og flere informationer fra de daværende
kapsejladser vil forhåbentlig også medvirke til, at det bliver
muligt at finde frem til flere oplysninger. Da denne tidligere
juniorsejler ser muligheden for at bidrage historisk og også for, at
der i dag bliver skabt en større interesse for klassen, var der
allerede sket en vis ”markedsføring”,
hvilket nu havde resulteret i flere ”nye” informationer og
kontakter, som forhåbentlig vil føre til mange oplysninger om både
og andre tidligere juniorer. Hvis alle andre viser den samme
entusiasme og gejst, som jeg blev mødt med i dag, vil projektet helt
sikkert få god vind i sejlene. – Forhåbentlig er varslet:
”Kuling”
- eller måske endda ”Storm”
!
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_7ewW8Aj6h966uJNDc6JfR6GYOEY-4exVYiK_ciWq9u-GbubrQ14b8T10zu-_Y-hz1NuxrCHHlhLPFH5bRojr9L3xXkADJQGtMnWGb1VOml0FqG5mVjtWi_rc6k6v-laVMHkfvMKBXlA/s1600/B-96-2-2014-0721-PC-on-the-beach.gif)
***
21.07.2014 – MAIL TIL SEJLFORENINGER/-KLUBBER M. FL. ...
Med info om det
attraktive tilbud om mobilabonnement ønsker vi i dag alle klubber og
deres sejlere en god sommer. – Med din ”smartphone”
som ”donkey” til din bærbare PC kan du
gå på nettet overalt (ude såvel som hjemme), hvor der er
mobildækning, og dermed vil du have Danmarks billigste mobilabonnement
inkl. internet.
Vi appellerer samtidig
til alle om at indsende oplysninger om nuværende og tidligere ejere
af såvel de privatejede som de klubejede både, og skulle du have
kendskab til en herreløs båd, vil vi meget gerne modtage et foto
med oplysning om lokationen. Alle modtagne oplysninger registreres så
vidt muligt dagligt, så du kan altid se, om vi kender til dine
informationer.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0auBWx6OflPlyLAkscsZWrwyQ2984Pq6QAIsMrJz4vDU-4odcDK0z-DxBTsAt4F7jF4bIm1gd0olSpjAHkf5G4bGd63ICITQef1hlKPsvezw9bFPy-MVKlA6trkkJnaIbSuUcAax4dM4/s1600/B-96-4-2014-0607-Baadebyggere.png)
***
07.06.2014 – HVEM BYGGEDE JUNIORBÅDENE ?
Du
finder her en liste, der viser BÅDEBYGGERNE
af J-bådene,
hvor alle både, som bådebyggeren/værftet byggede, er vist samlet.
Listen er sorteret efter det J-nr., som den enkelte bådebygger
byggede først.
Der mangler
dokumentation for omkring 35 både, og byggerne af disse både er
derfor anført som ”uidentificerede”. – Da 3 både er blevet
”omregistreret” (har fået nyt J-nr.), er der således maksimalt
bygget 436 både, hvor den nyeste endnu ikke har fået nummer. – Om
alle både reelt er blevet bygget vides ikke.
Disse 5 værfter
byggede næsten en tredjedel af bådene (i alt 132):
Sydhavnens
Bådebyggeri, Horsens – 44 både
Silkeborg
Bådebyggeri, Silkeborg – 34 både
Aage Walsted, Thurø
pr. Svendborg – 23 både
H.P. Petersens
Baadeværft, Nyborg – 21 både
A. Jensen & Søn,
Roskilde – 10 både
og
andre værfter og professionelle hhv. private byggede 1 til 7 både.
Flere både er blevet bygget af unge ”hobbybyggere”, der ønskede
at få en billig ”drømmebåd”. – I flere sejlklubber byggede
medlemmerne en eller flere både, som skulle anvendes til uddannelse
af klubbens juniorer. – Du finder her Sejlklubbernes
Juniorbåde.
– Se tegningerne.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBPs9S3PbgeWseeUyXgrbCxQ6uAmjTfNTGUmEOsB6BDiEtcAPi8KBEGHgs-lcioEcroXOSgHFs7dAlre_4WiEIUFtGMsC-yNqJ3PiQJBvYFnBTq_jiU2eqsO6XpmHxuwqzBAhTWoZRGsA/s1600/B-96-5-2014-0526-Efterlysning.png)
***
26.05.2014 – EFTERLYSNING AF OPLYSNINGER OM ”HERRELØSE BÅDE”
...
Vi har modtaget flere
oplysninger om Junior-både, der henstår og forfalder ude såvel som
inde, og en del af disse bliver betegnet som ”herreløse” d.v.s.
at ejeren og J-nr. er ukendt. Derfor opfordres alle til at indsende
mere specifikke oplysninger (om bådenes lokation og fotos) og hvis
muligt tillige bådenes nummer og ejer. Der er p.t. kun ganske få
J-både til salg i Danmark, så der kan formentlig hurtigt findes
aftagere til disse både …
Bådebyggerne af en
del af Junior-bådene er endnu ikke blevet verificeret, og hvis du
kan bidrage til identifikationen af disse, ser vi frem til at modtage
din e-mail på: Juniorbådsregisteret.
***
19.05.2014 – MÆRSK-NAVNET ER BLEVET GIVET TIL MANGE STORE SKIBE,
og vi kender
formentlig alle til et eller flere af disse. – Hr. Møller's
fornavn ”Mærsk” stammede fra farfaderen,
og hovedparten af rederiets skibe fik helt naturligt dette som deres
”efternavn”.
A.P.
Møllerfonden har gennem tiden givet store
donationer til det danske samfund, og også
sejlsporten er blevet betænkt. Helt i tråd med formålene
for fonden fik Flensborg Yacht Club i 2008 Folkebåden
F-D-1119, som fik navnet "Dana
Mærsk". Dette navn bar Juniorbåden J-37 også
(se nyhederne under 28.11.2013), og denne er efter sigende fortsat
sejlende i Tyskland med dette navn. – Vi har i dag forespurgt
rederiet, om der i rederiets eller fondens arkiver findes materiale
relateret til donationen af Flensborgbådene i 1937.
***
17.05.2014 – REGISTERET ER NU PÅ OPSLAGSTAVLEN ...
på Danmarks
Museum for Lystsejlads' web site. Vi kvitterer for den
flotte gestus med denne pdf-version
af EFFEKTLISTEN, hvor alle effekter, der har relation
til KDY-15 m² Juniorbåde, er markeret
med grøn tekst, og en yderligere
verifikation af effekterne er tilføjet, hvis vi har kendskab til f.
eks. J-nr. – Søg på ”Junior”, og du finder alle disse
effekter.
Museet ejer udover
J-99
"Sir Erwin" også J-11
"Puk" og J-186
"Eva". Blandt de øvrige effekter med
”J-relationer” finder vi tilsynsbogen tilhørende J-11
"Puk". Der skulle efter sigende være flere
log- og tilsynsbøger, men disse fremgår endnu ikke af effektlisten.
Vi opfordrer fortsat
alle sejlforeninger/-klubber til at promovere registeret via egen web
site, og er der plads på opslagstavlen, kan denne PLAKAT
printes og opsættes sammen med disse små "flyers".
***
12.05.2014 – J-320 FUNDET HOS BORNHOLMS TRÆBÅDELAUG ...
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvVwyLy8k7u4Lep8CCB3ye2JrGEhgdYONz8gPEDqE0xKyxebu5vjdAjyAVgCkNGBBKrvHicMveVB4w4JIItzKGLY4W9LjpU9jcYw4SUXpGMvpuhrZsV9QGqGk5_Kxk_0CIq3XYHnKAv-k/s1600/B-96-9-2014-0512-Bornholm.png)
For
få dage siden blev J-320 sporet til Bornholms
Træbådelaug,
hvor den har stået og ventet på en renovering. Båden har i mere
end 40 år (d.v.s. i hovedparten af sin levetid) været hjemmehørende
på Bornholm, men de seneste ejere har af forskellige grunde ikke
fået bragt denne skønne båd tilbage i sit rette element. – Denne
båd er blandt de 5-6 ”projekt-både”, som vi vil forsøge at få
med til KDY's 150-års-jubilæum, hvor det er planen at afholde DM
for KDY-15
m² Juniorbåde.
J-320 vandt ved KDY's 100-års-jubilæum i 1966 klassen for
privatejede både, og J-292 (se nyheden under 9. januar) vandt
klassen for de klubejede både. – Der deltog i alt 47 KDY-15
m² Juniorbåde
ved dette arrangement, og du kan ved de deltagende både finde links
til såvel deltagerlisten som resultatlisten i registeret.
Hvis
du vil påtage dig ansvaret for at stå for renoveringen, vil du kvit
og frit kunne overtage J-320, og vi forventer ligeledes, at du vil
deltage til DM i 2016. – Du og dine sejlerkammerater kunne også
danne jeres eget ”bådelaug”, så I er fælles om at renovere
båden, og så I senere deler udgifterne og de rigtig mange
oplevelser, som båden helt sikkert vil give jer.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsCU_iEbODk7q2ZPWTy30AwnOg1LH6GR25rLfVgyvcCdQa7fGGRbMCEfkRu17bvpD67CuZXYAQjCQR5ypzgzhcAa-y2rGZmu_7eP52LQWmzqRhucaR8IEEFLO-WXShpk0aI2sQ2kELS4Q/s1600/B-66-2014-Standerhejsning.png)
***
04.05.2014 – STANDERHEJSNINGEN 2014 ...
I alle store såvel
som små sejlforeninger og -klubber er standerhejsningen hvert år
startskuddet på sejlsæsonen. Flere steder kombinerer man denne med
en frokost eller et festligt aftenmåltid, hvor man får udvekslet de
mange planer om sommerens togter og kapsejladser. – I år har det
milde forår fået mange til at begynde klargøringen tidligere, og
størstedelen af bådene er derfor allerede blevet søsat.
Nogle har efterlyst
nyheder her på siden, men opgaven med at få alle målebrevene fra
Dansk Sejlunions arkiv ind i registeret, ”trak søm
ud”, og det efterfølgende opklaringsarbejde var ligeledes
tidskrævende, men heldigvis har mange i perioden følt trang til at
bidrage på trods af den manglende nyhedsstrøm. – Flere tiltag er
i støbeskeen, men derfor behøver du ikke vente med at sende dine
bidrag …
***
08.03.2014 – DANSK SEJLUNIONS ARKIV ER NU GENNEMGÅET ...
…
og
alle oplysninger er nu at finde i registeret. Alle
målebreve/klassebeviser i arkivet er scannet og gjort tilgængelige
via links ved de enkelte både. Det er konstateret, at der mangler
målebreve/klassebeviser på ganske mange både. Det drejer sig
primært om de tidlige både fra 1928 (ex. J-2 til J-6) og frem til
ca. 1950, og en af forklaringerne kan være, at målingen af bådene
og dermed udstedelsen af målebreve først startede i 1948, hvor KDY
og Hellerup Sejlklub havde udarbejdet ”Regler for Juniorbådene”.
– ”Store P” alias Juniorleder Arne G. Petersen i Hellerup
Sejlklub
publicerede i august 1950 i klubbens juniorblad "JUNIOR-JOLLEN"
en liste med de 75 både
(ud af i alt 165), der på dette tidspunkt opfyldte
klassebestemmelserne:
– ”*
DS-MB-2014” – disse er markeret således.
– ”* DS-MB-2014”
– MB er udstedt efterfølgende
– ”*
MB-MANGLER-2014” er markeret, hvor MB ikke findes i arkivet
Årsagen til de
manglende målebreve kan måske skyldes, at nogle både aldrig
opnåede at opfylde kravene til de mål, der blev fastsat i 1948,
eller at de første ejere ikke sejlede kapsejlads og dermed ikke gik
så højt op i, om der var et målebrev/klassebevis.
I en del tilfælde
(både bygget frem til 1948) er målebrevet udfærdiget op til 20 år
efter, at båden blev bygget, og det er i disse tilfælde den
aktuelle ejer, der står anført. I disse tilfælde findes der ikke
dokumentation for, hvem der var den første ejer, ligesom oplysninger
om de mellemliggende ejere også er ukendte. – Hvis du har en viden
om en eller flere af disse ejere, skal vi derfor venligst anmode dig
om at informere os om dette.
Efter introduktionen
af de nye både i glasfiberarmeret polyester (GFP) omkring 1979 er
dokumentationen desværre utroligt mangelfuld, og de initiale
klassebeviser (og egentlig dokumentation) findes kun for ganske få
både.
Vi håber, at du vil
få glæde af de mange ”nye” informationer, og at du vil bidrage
med din viden (og dokumentation), så de mange huller hurtigt bliver
fyldt ud.
***
06.03.2014 – UNGE SEJLERE SØGER EN MEDEJER ...
Et par unge sejlere
søger nu en ”medejer” af ”Lærken”,
da de mener, at man sagtens kan være 3 om at få glæde af sommerens
sejladser på Øresund. Udover at udnytte båden bedre, er man også
3 til at dele udgifterne og til at sørge for de mindre attraktive
sider ved det at have en træbåd: klargøring m.v. – Er du
interesseret, kan du blive ”partsreder” og komme ud på Øresund
allerede i begyndelsen af april, men vent ikke for længe – der vil
sikkert være ”run” på denne enestående mulighed ...
Søger
du andre lokale sejlere som medejere til din Juniorbåd, eller ønsker
du at købe en brugt KDY-15
m² Juniorbåd
sammen med 1 eller flere, kan du sende en mail med din ”annonce”,
så I hurtigt bliver flere til at løfte opgaven. Nogle af bådene,
der p.t. er til salg (se listen
med J-både til salg / medejer søges
i sidste del af registeret) trænger til professionel assistance, og
vi arbejder på at få kontakt til bådebyggere, der lokalt vil være
villige til at indgå et samarbejde med nye ejere, så disse får den
nødvendige hjælp og vejledning.
***
02.02.2014 – KONGELIG DANSK YACHTKLUB OG DANSK SEJLUNION ...
bakker
nu op om projektet, og dette har åbnet muligheden for at få
registreret ”dåbsattesten”
(læs: målebrevet) på forhåbentlig alle bådene. Du vil i løbet
af kort tid kunne se alle målebrevene ved i linjen med bådebyggerens
navn at klikke på linket i kolonnen ”MB”. Du kan dermed finde
dokumentationen for, hvem der byggede den enkelte båd, samt hvem der
var den første ejer (i de fleste tilfælde ordregiveren). – Dermed
håber vi, at de tidligere ejere, der købte bådene fra den første
ejer, får lettere ved at huske tilbage og mindes den båd, som de
selv sejlede i. Vi har desværre måttet konstatere, at mange ikke
kan erindre hvilket J-nummer, som deres J-båd havde, og enkelte
husker et andet nummer end det, der må være det korrekte. – Det
er håbet, at mange nu vil få lyst til at gennemgå registeret og
komme med gode tilbagemeldinger om købet hhv. salget og også med et godt foto af båden ...
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQVMUbhIFrHkaBwyOSYrs_cV_3ULdA0b5BN0LylDy2rdYgChGvdTaf4fNDXpJCHNP1nWI1RohV2gaB0-aO7RIGBBDk4oLM5trzrqii7nQji6YFd2w1CZcPyvO8iUT_CA-DUaC02o_E4c8/s1600/B-97-8-2014-0124-Taarbaek-75-aar.jpg)
Taarbæk Sejlklub
fylder i dag 75 år, og vi ønsker herfra tillykke med jubilæet.
Klubben fik i 1941 sin første nybyggede KDY-15
m² Juniorbåd ”SNIP”, og du kan læse mere om
klubbens og bådenes historie her.
Som det ses, mangler der oplysninger om, hvem der efterfølgende blev
ejere af disse både, og de 2 nybygninger, som i 1949 var blevet
bygget af 2 af klubbens juniorer, er fortsat ikke identificeret. –
Her finder du en liste med Sejlklubbernes
Juniorbåde, og listen opdateres løbende i
takt med, at vi modtager oplysninger. Vi appellerer derfor til, at
alle sejlklubber, der har ejet KDY-15 m²
Juniorbåde snarest sender informationer om bådene samt fotos, kopier af
målebreve etc. så listen hurtigt bliver så komplet som muligt.
***
15.01.2014 – OPBAKNING FRA J-KLUBBEN ...
J-Klubben,
der blev startet under landsjuniorstævnet i Æbeltoft i 1963, og som
i 1966 udgav denne "Fortegnelse
over 15 m²'e og juniorbåde" talte i
udgivelsesåret 42 medlemmer. – J-Klubbens
nuværende bådregister, der oprindeligt er baseret på
denne fortegnelse, har man gennem årene forsøgt at holde den
opdateret, men i erkendelse af, at der ikke er ressourcer til dette,
bakker J-Klubben nu op om registeret.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhV3H0X5Jac71iCJXV7drKNbQmr6-MioGMHFsum7EUQksAvUfcdBYHLjrXzlkVt5lVZyGsNu-PYzhWx8Hdc9pISbvOxJv2swmMLVdWrJJLzxWEZvoa4V7Rh_P9RkL6janWbJDJVDGlkMNM/s1600/B-97-9-2014-0112-Sejlklub-jubiK-2014-2.png)
***
12.01.2014 – SEJLKLUBERNES JUBILÆER 2014 - 2025 ...
I
flere sejlklubber, hvor KDY-15
m² Juniorbåden
i en periode var en væsentlig del af uddannelsen, fejres der i de
kommende år jubilæum. Mange af klubbernes medlemmer havde ligeledes
deres privatejede både registreret i klubben, og en del har det
fortsat. – Det vil derfor være oplagt, at klubberne i forbindelse
med jubilæet inkluderer bådtypen på den ene eller anden måde. –
Du bør derfor som nuværende ejer af en KDY-15
m² Juniorbåd
holde dig orienteret om eventuelle arrangementer, der er specielt
møntet på denne bådtype, så du ikke går glip af en event eller
en af de efterhånden sjældne kapsejladser. Hvis tilstrækkelig
mange interesserer sig for dette, kan der snart igen blive afholdt DM
for KDY-15 m² Juniorbåde.
– KDY, der i 1928 fik de første 3 både til den nystartede
juniorafdeling, fejrer i 2016 150-års jubilæum, og så får vi
forhåbentlig et stort felt at se på Øresund ...
***
09.01.2014 – ÆLDRE KDY-15 m² JUNIORBÅDE
TIL SALG
Alle sælgere af
KDY-15 m² Juniorbåde kan gratis få et
link "***
TIL SALG ***” til deres web-annonce i registeret, men dette oprettes først
efter kontakt til sælger, og når denne accepterer, at informere om
identiteten på den nye ejer straks båden er afhændet, så linket
kan blive fjernet. – Flere ældre både er p.t. til salg på
forskellige web sites – herunder bl.a. denne i Den
Blå Avis – og som det ses er prisen overkommelig, hvilket
er direkte relateret til den dårlige stand. – Det viser sig
hurtigt, at det drejer sig om J-292, som oprindeligt kom til Hellerup
Sejlklub i 1964, og en gruppe af tidligere juniorsejlere, der i
juniortiden sejlede i netop denne båd, undersøger netop nu
mulighederne for at få gjort båden sejlklar inden 100-års-jubilæet
i 2015. Det bliver rigtig spændende at se, om "Torquay
II", som J-292 var døbt, er med i Hellerup Havn på 100-års-dagen. – Du kan se resultatet til
jubilæet …
Skulle du få lyst til
at anskaffe dig en af de mange brugte KDY-15 m²
Junior-både, kan du nu få vejledning via den digitale
håndbog "Et
liv med træbåd", som frit kan downloades fra DFÆL's
web site.
***
08.01.2014 – INFO OM KAPSEJLADSER ...
Oplysninger om
deltagelsen i Klassemesterskaberne
(DM) (lysegrøn tekst) og enkelte
andre kapsejladser (lyseblå tekst) er
til information lagt ind under ejerne (i sort tekst – se
eksempelvis J-180), og denne info er også et hint til, hvem der
kunne have ejet de respektive både på dette tidspunkt. Det skal dog
pointeres, at der i flere tilfælde er tale om besætninger, der
havde lånt bådene af ejeren, men da denne ikke var en del af
besætningen, er hun/han ikke nævnt (se eks. J-332). Manglende navne
og fejl bedes venligst rapporteret.
***
01.01.2014 – GODT NYTÅR !
Det blev en forrygende
slutspurt på 2013, da flere brugte de mange fridage mellem Jul og
Nytår til at lede efter fotos og andre gode minder fra de yngre
dage. Det er åbenlyst, at tiden som juniorsejler står klart i
hukommelsen som en ”storhedstid” i livet ...
Vi ser frem til, at vi
med jeres mange nye tilbagemeldinger får ”bundet rigtig mange
tov-ender sammen” i 2014 !
***
29.12.2013 – DEN FØRSTE ”JULE-VIND” I SEJLENE !
Med mange
tilbagemeldinger og de første henvisninger til projektet fra enkelte
sejlklubbers web sites, sender vi en stor tak for de mange positive
tilkendegivelser overfor projektet. Midt i den almindelige
Juletravlhed har mange følt trang til at søge i gemmerne efter både
oplysninger og fotos, så vi ser fortrøstningsfuldt frem til
modtagelsen af mange ”nye” oplysninger.
***
20.12.2013 – APPEL TIL SEJLFORENINGER/-KLUBBER M. FL. ...
Tiden er nu kommet til
at anmode sejlforeninger/-klubber, bådebyggere/værfter og andre
interessenter indenfor sejlsporten om assistance, og der er i den
anledning sendt en e-mail med en appel om hjælp til disse. Vi håber
nu på rigtig mange tilbagemeldinger om nuværende og tidligere
ejerforhold, bådebyggere/værfter (inkl. bygge-nr-lister), og
forhåbentlig også mange scannede kopier af målebreve, fotos m.v. –
Nogle vil måske mene, at tidspunktet ikke er det bedste, når vi
nærmer os en højtid, men nogle adspurgte har udtrykt ønske om
dette, da man dermed får muligheden for at hygge sig med at finde
oplysninger frem i juledagene. Andre vil foretrække at vente med
tilbagemeldinger til det nye år, men derved skabes der en naturlig
udjævning i det forhåbentlig store arbejde, der vil være med
behandling og registrering af de mange oplysninger, der kommer ind.
Så nu glæder vi os endnu mere til 2014 ...
En
del sejlforeninger/-klubber ordrede og ejede Juniorbåde, og vi ser
frem til mange oplysninger om disse både. Den senest opdaterede
liste finder du her
og listen holdes hele tiden opdateret, så klik ind, når du vil
finde den nyeste information, som er indrapporteret. Har du
oplysninger og/eller kommentarer, ser vi frem til din mail.
Oplysninger om nuværende medlemmers både samt om både i klubbens
område efterlyses ligeledes, så spred venligst budskabet.
***
12.12.2013 – DET DANSKE SØSPEJDERKORPS ...
En
salgsannonce på nettet blev for nogle uger siden lokaliseret,
men det har vist sig, at båden for længst er solgt. Efter at have
kontaktet søspejderne er henvendelsen om annoncen dog endt med flere
positive tilbagemeldinger samt en interesse i at supportere
projektet. Malthe, der er formand for SøArbejdsgruppen tog
forespørgslen ret seriøst, og han har nu lokaliseret andre indenfor
korpset, der også er historisk interesseret, så nu forventer vi at
få opklaret nogle af gåderne om Juniorbådene, der var en del af
denne flåde. Søspejderkorpsets foretrukne bådtyper har dog altid
været de forskellige jolletyper, så der har ikke været så stort
et antal både som i sejlklubberne, men bådene er dog alligevel en
væsentlig del af den samlede historie, så de fortjener nogle linier
...
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF6whDnsYJXQAz0wvNtYbiSqRLoVC_XqGaHJoYgjJtcFY0jLPxzUiHCXYsLFX5D0HdWw6rRYCHKWMVbakXZe9vKF_PEaUk7AV__yq5lmjDidoi6bZKoYFfY-1EfVmo8Rw412iAKSNaNdo/s1600/B-99-0-2013-1210-J-NY-1.JPG)
***
10.12.2013 – EN NYBYGGET JUNIORBÅD PÅ VEJ ?
Det viser sig, at den
”nye” Juniorbåd, der muligvis bliver søsat til sommer, har
været længe undervejs. – Da Poul Fuglsang var i lære som
skibstømrer i 1989, startede han som et led i sin uddannelse
bygningen af båden, men på grund af mange andre prioriteter, blev
båden aldrig bygget færdig. – Poul syntes for et par siden, at
det nu var på tide, at båden kom videre og fik en ”fremtid”, og
ønsket var at finde en interesseret køber, der selv ville/kunne
udføre det resterende arbejde med aptering m.v. – Båden har
endelig fået en ny ejer, så nu bliver det spændende, hvornår vi
får den at se på vandet, og om dette bliver den sidste Juniorbåd,
der er bygget af ”ædle materialer” …
***
09.12.2013 – SAMARBEJDE MED DFÆL OM PROJEKTET ...
DFÆL,
der tidligere har bidraget positivt til J-99-projektet, blev for få
dage siden orienteret om dette nye initiativ, og det har allerede
ført til en
artikel på foreningens web site
med en henvisning til vort nye projekt. Vi takker for bidraget og ser
frem til et frugtbart samarbejde ...
***
03.12.2013 – ET BREV FRA EN ”GAMMEL KENDING” ...
Der
er rigtig mange indenfor ”Juniorbådsverdenen”, der kender Finn
Petersen, der gennem en årrække værnede om, opkøbte og renoverede
rigtig mange Juniorbåde. Finn står i J-Klubbens
"Bådregister"
fortsat som ”ejer” af 14 Juniorbåde, men dette er en saga blot,
så der må vi finde ud af realiteterne. – Finn blev for ca. 3 uger
siden kontaktet, og efter at have modtaget et brev med ganske mange
oplysninger (heraf kopier af flere målebreve), er disse blevet
gransket og efterfølgende lagt ind, så du nu kan søge og finde
disse. – Finn sendes hermed en STOR TAK for bidraget, og det giver
forhåbentlig inspiration til andre, der har ejet de samme både, så
nye oplysninger nu dukker op.
***
01.12.2013 – KENDER DU NAVNENE PÅ BESÆTNINGERNE VED DM ?
Besætningerne
i bådene, der besatte podiepladserne ved Danmarksmester-skaberne,
er i flere tilfælde mangelfulde, og der gøres nu et forsøg på at
få indhentet alle oplysninger om såvel besætning som de både, der
blev sejlet i. Flere Danmarksmestre er blevet kontaktet med en
anmodning om at bidrage til at få besætningslisterne
udfyldt/kontrolleret, og alle har indtil videre givet tilsagn om at
bidrage til dette, så det ser lovende ud. – Meld venligst tilbage,
hvis du kan bidrage med at sætte navne på, og gode fotos fra sejladserne og sejrsceremonierne efterlyses også ...
***
28.11.2013 – HVEM KOM ”FLENSBORGBÅDENE” TILBAGE TIL ?
Selvom der ikke
hersker tvivl om, at "Flensborgbådene"
kom tilbage til Flensborg i 1950, er der
tilsyneladende usikkerhed omkring, hvem der fik ejerskabet. For en
sikkerheds skyld kontaktes den danske sejlklub Flensborg
Yacht Club, og så håber vi, at gåden kan blive løst. Den 15. januar
2014 er der planlagt en Klubhistorisk
aften, så der ville det jo være oplagt at få omtalt bådene,
og det kunne endda være, at tidligere juniorsejlere ville kunne
bidrage til opklaringen med både beretninger og fotos …
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeZp0Sor0Px_wod1gj78TSireYJeRCZKv-TsaIt5AqDhJH44A9EnTF-kSP2lTws9TN81tYsrO5NHmTNQVJgRO59ua2UkuBtjZIIEZOkQA00FRuzpyJQet1urcvQ48FGbPgpPJThnmFSLY/s1600/B-99-3-2013-1128-Sejlads-1937.jpg)
***
28.11.2013 – HISTORIEN OM ”FLENSBORGBÅDENE” ...
Selvom
der ikke hersker tvivl om, at "Flensborgbådene"
kom tilbage til Flensborg i 1950,
er der tilsyneladende usikkerhed omkring, hvem der fik ejerskabet.
For en sikkerheds skyld kontaktes den danske sejlklub Flensborg
Yacht Club,
og så håber vi, at gåden kan blive løst. I januar 2014 er der
planlagt en Klubhistorisk
aften,
så der ville det jo være oplagt at få omtalt bådene, og det kunne
endda være, at tidligere juniorsejlere ville kunne bidrage til
opklaringen med både beretninger og fotos …
Senest
opdateret 17.05.2015:
En trofast supporter har sendt denne kommentar: ”Jeg
bemærker en ret
grov sikkerheds- og sejladsfejl
på dette gamle sort-hvide foto af Juniorbåde på Flensborg Fjord.
Det
er en typisk begynderfejl. Der er tre mand i det lille cockpit. Foto
er set agterud, og helt forrest en voksen mand, der kikker fremad. På
agtertoften sidder to juniorer side om side med front fremad og med
rorpinden klemt mellem sig. Rorpinden kunne altså kun bevæges få
cm til hver side. MEN
rorgænger
skal jo have mulighed for straks at dreje rorpinden helt ud til den
ene eller anden side, hvis der kommer et hårdt vindstød eller en
båd tæt foran er på kollisionskurs. – Det vidste åbenbart hverken
den voksne eller de to juniorer. Og jeg har af og til oplevet sådanne
“begynder-placeringer” i jolle, som hver gang kort efter kæntrede
i vindstød (som de ikke kunne forudse, da det var fralandsvind). Det
var tydeligt begyndere, og der måtte redningsbåde ud og hente dem
ind.”
Vi
bringer denne advarsel, så den farlige placering bliver tydelig for
enhver.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNX72gvvefzHwS4s2yAEAPKCcAHeIgOymp-owBfZsN5Qdno_bujGFi7vxn2bc82zgUGIPy3o7Hooh_626RBRqWbSmzMnGM17DudWwd5zvY-gk5_vQLpbzTDq3gx-Xzor06Nop9M4Lpkp8/s1600/B-99-4-2013-1126-DS-KDY-Juniorbaad.png)
***
26.11.2013 – DANSK SEJLUNION KONTAKTES IGEN ...
Mange
har foreslået, at projektet i første omgang skaffede sig alle de
basale oplysninger fra målebrevene, som formentlig fortsat ligger
hos Dansk Sejlunion, som i sin tid fik overdraget rettighederne (og
dermed arkiverne) til KDY-15
m² Juniorbåden.
– Dette blev sidste år – uden resultat – forsøgt, men endnu
et forsøg gøres nu, og så må vi se, om vi har bedre held denne
gang …
***
21.11.2013 – EN JUNIORBÅD PÅ ”AFVEJE” ?
Blandt
de mange søgeresultater, der dukker op, når man ”Googler”
på nettet, er et 5
år gammelt rejsebrev,
hvori der er et foto af Peter's Juniorbåd, der sejler rundt i det
vestlige Canada. – Men hvordan er en dansker og hans Juniorbåd
havnet så langt væk fra Danmark ? – Hvem er Peter, og har han
lyst til at fortælle om båden, dens historie og ikke mindst om dens
rejse over Atlanten ? – Vi forsøger at få Peters e-mail-adresse
fra Lene & Henrik, når de kommer i havn næste gang ...
***
16.11.2013 – NYBYGNINGSLISTER FRA DANSKE VÆRFTER,
der
har bygget juniorbåde, efterlyses ligeledes, da de vil være
værdifulde for dokumentationen af oplysningerne om de enkelte bådes
tilblivelse. Walsteds
"BYGGE NR. LISTE",
har dannet grundlaget for registreringen af ”fødselsdata” for de
Juniorbåde, der blev bygget på værftet på Thurø, og andre
værfter er derfor i den seneste tid blevet kontaktet i håbet om at
få adgang til tilsvarende lister. – Har du eller kender du til en
sådan liste, ser vi frem til din tilbagemelding.
***
13.11.2013 – FORBEREDELSER TIL EN JORDOMSEJLING ...
Nogle
friske unge Juniorbådssejlere har lagt en lille video ud på nettet,
og i den beretter de om forberedelserne
til en jordomsejling.–
Det
bliver spændende at følge Jens & Sten og J-198 fremover …
***
12.11.2013 – J-224 – ET RENOVERINGSPROJEKT PÅ BORNHOLM ...
Aage
Walsted byggede i 1959 J-224 ”Squash”,
som var en donation fra Tuborg til Kongelig Dansk Yachtklub, og den har nu
behov for en ”kærlig hånd”. – Dette er et
godt eksempel på de mange renoveringsprojekter,
der opstår, når en entusiastisk sejler indgår et samarbejde med en
lokal bådebygger for at redde en af de tilbageværende Juniorbåde.
Det bliver interessant at følge projektet, og vi håber, at ejeren
bliver tilfreds og får en rigtig god oplevelse, når båden atter
bliver sejlklar. Vi glæder os ligeledes til at fortælle om
stabelafløbningen samt den første sejlads ...
***
11.11.2013 – BÅDE TIL SALG – NYBYGGET TRÆBÅD UDBYDES ?
Internettet er gennem
den seneste uge blevet afsøgt og kontaktpersonerne i alle
”Til-salg-annoncer” er blevet kontaktet. Disse personer er jo
oplagte bidragydere til projektet, men desværre viser det sig, at
størstedelen af oplysningerne er forældede, og bådene er solgt for
1-6 år siden. Nogle vender dog tilbage med godt nyt, så indsatsen
har ikke været forgæves, og det er derfor absolut en god mulighed
for at spore både nuværende og tidligere ejere.
En spændende nyhed er
det, at der på J-Klubbens web site er en salgsannonce for en
nybygning (af træ !) – hvilken nyhed mon der gemmer sig her ?
***
10.11.2013 – FOLKE-JUNIOR ...
Mange af Juniorbådene
har gennem årene fundet vej til nye ejere i Tyskland, og J-Klubben
har derfor også allokeret en speciel web site til "Folke-Junior",
som bådtypen kaldes syd for grænsen. – På denne site findes også
en liste kaldet "Bootsliste"
med en form for ”status” over de tyske, østrigske og hollandske
både. Listen indeholder hverken nuværende eller tidligere ejere, så
det må være oplagt, at sende en invitation til at deltage, så
dette skete i dag ...
***
07.11.2013 – JUNIORBÅDSREGISTERET OPRETTES
…
efter
længere tids overvejelse og ikke mindst forberedelse kom denne web
site endelig i ”luften” i dag ...
Nu
er det kun et spørgsmål om, hvor stor en opbakning projektet vil få
fra nuværende/tidligere ejere og ikke mindst fra
sejlforeninger/-klubber samt søsportens andre foreninger og
organisationer. Selvom mange har udtrykt et stort ønske om få
oprettet dette register, vil du aldrig kunne finde flere oplysninger
end dem, som du og alle andre har bidraget med … følg derfor med
ovenfor under NEWS
og giv dine bidrag til projektet snarest muligt ...
If you want to be an
innovator, never follow someone's footsteps ...
… create your own
path …
This is the basic idea
behind this register …